Søg efter medarbejder:
I vinterbyg er der flere nyheder i år, både blandt hybrider samt to- og seksradede. Generelt er udsæden for hybrider kr. 350 dyrere pr. ha end for en almindelig sort. Det betyder, at forventningen skal være, at der kan avles ca. 3 hkg pr. ha mere for, at regnestykket balancerer ud fra en simpel betragtning.
Dyrkning af hybrider har fordele og ulemper. Firmaerne anbefaler at så hybriderne tidligt for at holde omkostningerne til udsæden nede. En tidlig såning vil fremme angreb af havrerødsot. En tidlig såning vil også fremme ukrudtet. En tommelfingerregel siger, at for hver 2 uger såtiden udsættes, så halveres mængden af græsukrudt. Omvendt så er hybridvinterbyg generelt konkurrence stærk og kan på den måde måske have en dæmpende effekt på ukrudtet.
Sorternes gennemsnits rumvægt i 2017 var 63,0 kg pr. hl. De seksradede sorters rumvægt lå under gennemsnittet med undtagelse af de 3 hybridsorter: Bazooka, Belfry og Wootan, der havde rumvægte på henholdsvis 64,5; 64,0 og 63,9 kg pr. hl.
SY Galileoo og Jettoo er nye hybrid sorter fra Syngenta. Sorterne egner sig ved for hybrider at udvise en bedre sundhed. Desuden har de fået er bredere såvindue, men det øger udgiften udsæden.
Bella er ny sund seksradet sort afprøvet over 3 år.
KWS Higgens er en ny seksradet sort, hvor der skal holdes øje med bygrust.
Valerie, Neptun og KWS Orvell er nye toradede sorter. Valerie har et højt merudbytte for svampebekæmpelse. KWS Orvell er modtagelig for meldug.