Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Karakter for foderværdi i kornsorter

Karakter for foderværdi i kornsorter

Det er svært at sammenligne de enkelte sorter mht. foderværdi, da det grundet store omkostninger kun er de vigtigste kornsorter fra SEGES og Tystoftefondens fælles sortsafprøvning, der analyseres hvert år for foderværdi til svin og diegivende søer. Der er stor forskel på niveauet af FE mellem årene, derfor har SEGES udarbejdet en karakterskala, som forsøger at sammenligne sorterne, selvom de ikke har været analyseret samme år.

Karakterskala

Der er både udarbejdet en karakterskala for foderenheder til svin i vækst og til diegivende søer. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 betyder en meget lav foderværdi og 9 betyder at foderværdien er meget høj, dvs. indholdet af energi målt ved FEsv pr. hkg er højt.

Sorter, der er analyseret i minimum to år, får en karakter, og karakteren opdateres løbende, hvis sorterne analyseres for foderværdi de følgende år. I vinterhvede, hvor der indgår en sortsblanding som målesort, anvendes denne som reference for årets niveau af FEsv. Sortsblandingen består af tre til fire sorter, der er højtydende og i udbredt dyrkning, eller forventes at nå en stor udbredelse. Der udskiftes maksimalt en sort i blandingerne om året, og derfor giver blandingen et godt målegrundlag fra år til år.

I rug indgår ikke en sortsblanding i forsøgene, her anvendes i stedet gennemsnittet af analyserne for alle analyserede sorter som målegrundlag. FEsv og FEso er i korn meget tæt korrelerede, en karakter for FEsv er derfor fuldt tilstrækkelig til at vurdere sorternes energiindhold både til slagtesvin og søer.

I de følgende tabeller vises sorternes karakter for foderværdi sammen med de analysedata, der er brugt til at udarbejde karakteren. For de sorter, der har deltaget i analysen i 2017, er udbyttet i FEsv pr. ha angivet, og her er det udbyttet af sorterne i samtlige landsforsøg, der er brugt ved beregningen. Proteinindholdet fra landsforsøgene 2017 er ligeledes angivet – data fra flere år findes på SortInfo.dk. Karakteren for foderværdi kan anvendes i en direkte sammenligning af alle sorterne indenfor en art. Det er klart, at for sorter, der har deltaget i analyserne i en årrække, vil karakteren være mere sikkert bestemt, end for sorter, der kun har deltaget i de nødvendige to år.

Vinterbyg

Der er givet karakter til 9 sorter af vinterbyg. Karaktererne varierer fra 4 i sorterne Frigg, Hejmdal og Wootan til 7 i KWS Infinity.

Vinterbyg foderværdi

Vinterrug

Vinterrug har et større indhold af foderenheder end byg men mindre end hvede. Der er givet karakterer til syv sorter, varierende fra 4 i KWS Florano, KWS Livado og Palazzo til karakteren 6 i SU Cossani 90+10 pct. population og SU Performer 90+10 pct. population.

Vinterrug foderværdi

Vinterhvede

Vinterhvede er den kornart med det højeste indhold af energi. Der er givet karakter til 14 sorter, og karaktererne varierer fra 5 i en række sorter til 7 i Pistoria og Sheriff.

Vinterhvede foderværdi

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve