Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Hvordan håndterer vi en vellykket efterafgrøde?

Hvordan håndterer vi en vellykket efterafgrøde?

Et varmt efterår og rettidig såning, har givet gode vækstbetingelser for årets efterafgrøder. Dette har bevirket at særligt de korsblomstrede arter, er blevet store og endda blomstrer. Det er altid en fornøjelse, når efterafgrøderne lykkes og bliver store. Både fordi de holder nærringstoffer i overfladen, men også fordi de bidrager til jordløsning og god dræning igennem vinteren. Vores udfordring er nu hvordan vi håndterer en så stor mængde plantemateriale, for at den ikke giver problemer ved etablering af vårsæden.

Den 3. november, hvor efterafgrøderne må nedmuldes eller sprøjtes nærmer sig, og vi får derfor i disse dage mange spørgsmål om, hvornår og hvordan det skal gøres. Der kan være flere bud på hvilken strategi, der er den bedste. Hvad er jordtypen? Hvilke arter består efterafgrøderne af? Er der problemer med græsukrudt? Pløjes marken eller dyrkes den pløjefrit? I det følgende koncentrerer vi os om det pløjede system.

Jordbearbejdning om efteråret

På de svære jordtyper, hvor der er erfaring for at der skal vinterpløjes, så frosten kan hjælpe med at løsne jorden og på den måde medvirke til et godt såbed om foråret, skal der også pløjes i år, så snart vejret er til det.

På den lidt lettere lerjord, hvor forårspløjning kan komme på tale, kan det være en god løsning i år. Som de fleste har opdaget, har årets tørke virket som en kraftig jordløsning og samtidig har rødderne fra efterafgrøderne løsnet yderligere. Der er derfor ikke nogen særlig grund til at have travlt med ploven. På de marker, hvor efterafgrøden er vellykket, vil det være en fordel at lade afgrøden nedvisne og vente med bearbejdning til foråret. En af de store fordele ved at vente er, at efterafgrødens rodgange virker som dræn i jorden sammen med regnormenes gange. Ved at jordbearbejde om efteråret, ødelægges disse ”dræn” og det vil blive sværere for regnvand at trække i jorden.

På den lette jord vil det give en risiko for udvaskning, hvis markerne vinterpløjes.

Det har også været på tale at pudse markerne af eller køre med f.eks. en tallerkenharve for bedre at kunne lave en jordbearbejdning inden vinter. Mange har erfaring for, at selvom der er en stor plantemasse, så er det muligt eller i nogen tilfælde lettere at pløje uden en forudgående afpudsning eller kørsel med f.eks. en tallerkenharve.

Hvis efterafgrøderne først pløjes ned til foråret, så kan det ved en ’tæt pels’ af korn være nødvendigt enten at sprøjte den ned i starten af marts eller at køre med f.eks. en tallerkenharve før pløjning for at blande plantematerialet op. Ellers kan det meget kompakte lag af plantemateriale i bunden af plovfugerne virke vækststandsende på den nye afgrøde.

Frostvejr kan også være med til at nedvisne efterafgrøder – her gul sennep i foråret.

Nedvisning med glyphosat

Hvor der pløjes til foråret kan efterafgrøden nedvisnes og ukrudt bekæmpes med  ca.1200 g glyphosat pr. ha fra d. 3. november. Hvis der er problemgræsser som f.eks. ager-rævehale eller væselhale, så kan det være en god idé i foråret inden pløjningen at sprøjte sammenpløjningerne for at sikre en bekæmpelse af græsserne, hvor pløjningen ikke garanterer det.

Ved forårspløjning kan en eventuel sprøjtning med glyphosat også udskydes til foråret. Fordelen er, at efterafgrøden her sandsynligvis er nedvisnet og ukrudtet nemmere at ramme. Ulempen er, at tiden er knap, og at f.eks. kvik skal være i gang med at gro for at blive bekæmpet.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve