Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Hestebønner - etablering og ukrudtsbekæmpelse

Hestebønner – etablering og ukrudtsbekæmpelse

Etablering

Der er 3 vigtige regler ved etablering af hestebønner:

  1. Fravælg mild jord, hvor vanding ikke er mulig.
  2. Så tidligt, før vårbyg.
  3. Så i 6-8 cm dybde.

Hestebønner sås så tidligt som muligt, når jorden er tjenlig. Kimplanten tåler let frost, derfor kan såning påbegyndes ved en jordtemperatur på 5 grader, og når jorden er farbar. Såbedet skal være harvet op i sådybde. Hestebønner har stort vandbehov under spiringen og tåler ikke udtørring, hvilket sikres bedst ved dyb såning, så den anbefalede sådybde er 6-8 cm. Der sås med såskær, og hvor det er muligt lægge tilstrækkeligt tryk på hvert såorgan. Hvor såmaskinen kører med luft, skal blæseren være på fuld omdrejninger/maksimal luft for at sikre en ordentlig opblanding og fordeling af frøene i fordeleren. Hestebønner fungerer fint i et pløjefrit system.

Udsædsmængden beregnes ud fra:

Udsæd i kg pr ha = (Ønsket antal planter pr m2 x TKV) / procent markspiring.

Tilstræb 40-45 planter pr m2, dvs. ved normal spireprocent (95%) og ved f.eks. en TKV på 550 g vil udsædsmængden være 260 kg pr. ha. TKV kan variere fra 430-800.

Ukrudtsbekæmpelse

Ukrudt hestebønner

Forslag til ukrudtsbekæmpelse med alm. ukrudtstryk med spildraps, kamiller og græsukrudt

  • Lige før fremspiring af hestebønner, pr ha: 1,5 l Roundup Bio + 1,0 l Fenix pr. ha
  • Efter fremspiring, pr ha og når kamiller har 0-2 kimblade: 0,75 l Fighter 480 pr. ha
  • Mod græsukrudt, når græsset har 2-3 blade, kvik har 3-4 blade: 1,0 l Focus Ultra + 0,5 l Dash pr. ha

Mekanisk bekæmpelse

Ved dyb såning vil der være tid til 1-2 blindstriglinger eller nedvisning med glyphosat før spirerne nærmer sig jordoverfladen. Herefter kan hestebønnerne tåle kraftig ukrudtsharvning indtil 10-12 cm højde, så længe de er relativ bløde.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve