Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Gammauglelarver i hestebønner

Gammauglelarver i hestebønner

Der er de seneste dage meldt om gnav fra gammauglelarver i enkelte hestebønnemarker fordelt i hele Danmark heraf én ved Otterup på Fyn. Du bør derfor holde øje med evt. angreb. I pletter af en mark på Bornholm var der ingen blade tilbage på hestebønnerne. Gammauglelarver angriber ikke bare hestebønner, men også mange andre forskellige plantearter som f.eks. roer, ligesom der tidligere i år også er set angreb i flere majsmarker.

Gammaugler beskåret

Gammauglelarver i hestebønne (Foto: Ole Harrild, Bornholms Landbrug)

 

Larven bevæger sig ”måleragtigt”, da den kun har 3 sæt gangvorter bagerst på kroppen. Larven forpupper sig senere i et netagtigt spind på bladundersiderne. Der kan under varme forhold være 2 generationer pr. år.

Der findes ingen bekæmpelsestærskel. Det må derfor vurderes, om et eventuelt angreb vil udvikle sig voldsomt eller om der kun er tale om relativ få larver. Til bekæmpelse i hestebønner kan anvendes 0,25 kg Karate pr. ha, der må anvendes mod bladlus indtil st. 71 (10 procent bælge i fuld størrelse). Karate er også godkendt mod uglelarver i roer. Firmaet har ingen data på effekten af 0,2 l Mavrik Vita pr. ha, men vurderer at der er ”væsentlig” effekt. Mavrik Vita må anvendes til st. 79 (90 procent bælge i fuld størrelse). Karate må i hestebønner anvendes op til 3 gange pr. vækstsæson og Mavrik Vita op til 2 gange pr. vækstsæson.

 

 

 

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve