Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Efterafgrøder 2019

Efterafgrøder 2019

Af Poul Erik Jørgensen (pej@centrovice.dk).

Uændrede regler for hvilke plantearter der kan bruges som efterafgrøder

Vi har endnu ikke fået de endelige regler for, hvilke arter der kan bruges som efterafgrøder, men Plantedækkebekendtgørelsen har været i høring, og vi skal nok ikke forvente der kommer ændringer.

Reglen er derfor, at efterafgrøder kan etableres med følgende arter:

  • Korsblomstrede afgrøder, f.eks. olieræddike, sennep, raps m.fl.
  • Honningurt
  • Rug inkl. hybridrug og stauderug
  • Vårbyg
  • Havre og sandhavre

Bemærk, hvis efterafgrøden etableres før 1. august, må alle kornarter, korsblomstrede afgrøder, honningurt, cikorie og græs bruges.

Skal efterafgrøden tælle som miljøfokusareal (MFO-efterafgrøde), skal der udsås en blanding med mindst to af disse arter, mens pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder ikke har krav om dette.

Valget af efterafgrøder skal overvejes nøje. Forsøgene viser, at olieræddike og gul sennep giver det bedste plantedække, mens vinterrug, vårbyg og havre giver et ringere plantedække. Korsblomstrede efterafgrøder (gul sennep, olieræddike m.fl.) kan opformere kålbrok, hvilket kan være en udfordring i sædskifter med hyppig rapsdyrkning. Olieræddike opformerer kun kålbrok i begrænset omfang, men ved hyppig dyrkning af raps kan der opformeres smitteracer af kålbrok, som angriber olieræddike.

Også vinterfastheden har stor betydning, især hvis der satses på pløjefri etablering af afgrøder om foråret. Igen i år har vi set f.eks. olieræddike overvintre, således der om foråret står en kraftig afgrøde i vækst. Dette er ikke hensigtsmæssigt før vårsæd, da der, især på lerjord, vil være mindre kvælstof til rådighed for kornet tidligt i vækstsæsonen, end hvis efterafgrøden var udvintret, og omsætningen gået i gang.

I tabel 1 er vist nogle egenskaber for de arter, der kan anvendes som MFO-efterafgrøder i blanding, og som samtidigt tæller som pligtige efterafgrøder eller husdyrgødningsefterafgrøde. Priser og udsædsmængde varierer efter sort, resistens mm. De angivne udsædsmængder er vejledende og afhænger af sortens TKV (tusindkornsvægt). Specielt olieræddikes TKV varierer mellem sorterne. Sortsvalg er specielt vigtigt for olieræddike og gul sennep, da der findes sorter, som er resistente mod roecystenematoder, og derfor kan nedbringe bestanden af roecystenematoder.

 

I tabel 2 er givet forslag til, hvilke blandinger der kan anbefales i forskellige sædskifter. Det er især risiko for kålbrok der afgør valg af art.

 

En nem og billig løsning, hvor du ikke ønsker at udså olieræddike, kan være at så en blanding af havre og vårbyg. Ved at erstatte vinterrug med havre, har du to arter, der begge udvintrer. På skarp sandjord bør dog foretrækkes vinterfaste arter, så her bør vinterrug indgå i blandingen, mens det kan være en fordel på lerjord at vælge arter, der let udvintrer.

Udsædsmængder

I tabel 3 er givet forslag til udsædsmængder af de relevante MFO-efterafgrøde-blandinger. I tabellen er vist blandinger af to arter, men der er intet til hinder for, at der kan indgå mere end to arter.

Etablering af efterafgrøder

Det er vigtigt at efterafgrøderne etableres ordentligt, så de kan gro godt til og nå at få opsamlet masser af kvælstof. En veletableret efterafgrøde giver også en meget bedre konkurrence overfor ukrudt og spildkorn.

Udspredning før høst er en meget usikker metode, som ofte har slået fejl. Dårlig fremspiring og nogle steder snegleangreb har givet manglende plantedække og dermed spildt arbejde. Derfor anbefales såning efter høst.

Det diskuteres tit, om der er nødvendigt med en jordbehandling i forbindelse med såning af efterafgrøder. Erfaringen er, at en harvning giver en bedre og hurtigere vækst, da jorden løsnes og der frigives lidt ekstra kvælstof til at starte på.

De fleste har rimelig god succes med en stubharvning kombineret med udspredning af frø. Enten spredes frøene med gødningsspreder før eller efter harvning, eller harven er monteret med udstyr til udspredning.

Hvis frøene spredes ud inden harvning, er der risiko for at frøene kommer for dybt i jorden ved den efterfølgende harvning. Især de små frø af honningurt skal ikke for dybt i jorden. Derfor giver harver monteret med spredeudstyr som regel en bedre etablering, da frøene typisk fordeles før efterharven og derfor ikke kommer så dybt i jorden.

Mange råder over såmaskiner, som kan så direkte i stubben efter høst, evt. med en harve eller disk-sektion til at lave øverlig jordbehandling. Disse er med stor succes set brugt til direkte såning af efterafgrøderne. Fordelen er, at alle frøene placeres i den rigtige dybde, så der kommer en hurtig og ensartet fremspiring, og dermed en afgrøde med god konkurrenceevne overfor ukrudt og evt. spildkorn. Normalt vil man kunne nedsætte udsædsmængderne, hvis der sås med såmaskine. En anden fordel er, at jorden ikke ”harves tør”, så der måske er lidt mere fugt til rådighed for spiring.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve