Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Bekæmpelse af rapsjordlopper i vinterraps

Bekæmpelse af rapsjordlopper i vinterraps

Det meste rapsudsæd er ikke længere bejdset med skadedyrsmidler. Det skyldes, at aktivstofferne i bejdsen Cruiser RAPS er blevet forbudt i hele EU, da de udgør en risiko for bier. Derfor er det meget vigtigt i år at være opmærksom på angreb af rapsjordlopper lige fra rapsens fremspiring.

Der udsendes hvert år en prognose for det kommende efterårs angreb af rapsjordlopper, men den er ikke specielt sikker, og derfor bør fangsten af rapsjordlopperne følges via gule fangbakker. Vi anbefaler, at du sætter gule fangbakker i dine egne marker, da angreb kan være meget lokale. Ellers kan forekomsten følges i registreringsnettet. Prognosen for dette efterår er, at der ikke vil være specielt store angreb.

Bejdsning i år

Som nævnt er det ikke længere muligt at få udsæd, der er bejdset mod skadedyr med Cruiser RAPS, men ATR oplyser, at de udbyder en enkelt sort bejdset med skadedyrsmidlet Lumiposa til en merpris på 350 kr pr. unit. Sorten kan pt. ikke oplyses. Midlet har væsentlig effekt mod rapsjordlopper, men lavere effekt end det hidtil anvendte Cruiser RAPS.

Rapsjordlopper skader på to måder

Rapsjordlopperne kan forvolde skade på to måder. De voksne rapsjordlopper kan æde så voldsomt af planterne i fremspiringsfasen, at planterne hæmmes, og plantebestanden udtyndes. Gnav af rapsjordlopper kan nogle gange forveksles med gnav af agersnegle. Hvor bladgnav af den voksne rapsjordlopper er små runde huller inde i bladpladen, der ligner ”skudhuller”, så er bladgnav fra snegle mere uensartede og oftest ude i kanten, ofte er det også muligt at se slimspor.

Gnav af rapsjordloppe

Gnav af den voksne rapsjordloppe ligner ‘skudhuller’.

Sneglegnav endelig

Sneglegnav er uregelmæssige og flossede – ofte kan der ses slimspor.

Der findes kun en skadetærskel for raps, hvor udsæden er bejdset mod skadedyr. Den er 10 % bortgnavet areal frem til rapsen har 4 blade. I raps, hvor udsæden ikke har været bejdset, bør du være ekstra opmærksom. Ved kraftige angreb kan omsåning være nødvendig.

Senere på efteråret er det larverne, der eventuelt skal bekæmpes. Behovet for bekæmpelse kan ikke afgøres ud fra omfanget af bladgnav. Mod larvernes skade er der derfor igen i år i samarbejde med planteavlskonsulenterne en varslingstjeneste, hvor antal rapsjordlopper fanget i gule fangbakker opgøres ugentlig. Fangsterne vil blive fulgt fra fremspiring og til omkring 1. november, da æglægningen i meget milde efterår kan fortsætte ind i november. Men endnu bedre er det at opsætte gule fangbakker i sine egne marker for at vurdere behovet og tidspunktet for en eventuel bekæmpelse af rapsjordloppens larve.

Hvis der er angreb af rapsjordloppens larve, så kan man typisk se blade med visne bladstilke. Hvis du flækker bladstilkene, så kan du finde larven, der har et sort hoved og ben. Sent efterår kravler larven fra bladstilken og ind i hovedskuddet. Her hæmmer larven væksten, og i foråret ses planter, der aldrig ’rigtigt kommer i gang’. Flækker du hovedskuddet, kan det være fuldt af gange og mørkfarvet. Udover at angreb af rapsjordloppens larve hæmmer væksten, så bliver planterne mere udsat for frostskade, da der trænger vand ind i larvernes huller. Angrebene kan være så kraftige angreb at omsåning kan blive nødvendig.

Gule fangbakker

Hvis du selv vil have gule fangbakker i dine marker, så kan de købes hos www.forsøgsværktøj.dk, telefon: 2938 9432. Disse fangbakker er runde og koster 65,- kr. pr. stk. ekskl. moms. Den vejledende bekæmpelsestærskel er en samlet fangst af 25 rapsjordlopper pr. fangbakke i de runde fangbakker (radius 11 cm, areal 380 cm2) indenfor tre uger i hovedflyvningsperioden, forudsat at æglægningen er begyndt. Æglægningen begynder cirka 10 dage efter indflyvning til marken, og især i varme efterår lægges der mange æg.

Fangbakkerne er desværre ikke 100 % sikre. Der findes eksempler på mere udbredte angreb trods relativ lave fangster i fangbakkerne.

 

Bekæmpelse

Der kan være tale om to bekæmpelsestidspunkter, nemlig omkring fremspiring rettet mod bladgnav og senere mod larveangreb.

Bekæmpelsestidspunktet mod larver er ret fleksibelt og kan udføres fra 4-5 løvbladstadiet til medio oktober. I milde efterår har vi også set en relativ god bekæmpelseseffekt mod larver langt ind i november, men vi anbefaler at udføre bekæmpelsen senest i oktober. Hvis der er mange rapsjordlopper, og de flyver over en lang periode, kan der være behov for to behandlinger rettet mod larveangreb.

Pyrethroiderne Karate 2,5 WG, Kaiso Sorbie og Mavrik Vita er godkendt til bekæmpelse af rapsjordlopper, men Karate og Kaiso Sorbie foretrækkes, da effekten af Mavrik har været sikkert lavere mod rapsjordloppelarver i landsforsøgene i 2016-17.

Der er kun få erfaringer med nedsatte doser, men ved bekæmpelse rettet mod bladgnav kan benyttes 75 % dosis, mens der anbefales normaldosis ved bekæmpelse rettet mod larver.

Karate må bruges 3 gange pr. vækstsæson, mens Kaiso Sorbie kun må anvendes 1 gang pr. vækstsæson.

Virkemåde

Æggene lægges i jorden ved rapsplanterne og efter klækning søger larverne ind i de nedre bladstilke. Når der er “ædt op” her, søger larverne ind i nye højeresiddende bladstilke og til sidst ind i hovedskuddet. Når marken er behandlet med et pyrethroid, så kommer larverne i kontakt med det, når de flytter til en ny bladstilk eller til hovedskuddet. Larverne kan også rammes direkte af sprøjtevæsken.

Andre larver i bladstilke

Minerfluelarve endelig

Minerfluelarven er uden ben og har kun en sort mundbrod. Den skader ikke rapsen.

Udover rapsjordloppens larve kan man om efteråret også finde larver af minerfluer i bladstilkene. Disse er ikke skadelige, men kan forveksles med rapsjordloppelarver. Rapsjordloppelarver har dog et sort hoved og ben i modsætning til minerfluelarver.

 

 

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve