Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps

Anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps

I vinterraps har Kerb 400 SC fået en regulær godkendelse i år. Der er givet en række lempelser, men til gengæld må Kerb 400 SC kun anvendes i november og december. Og der skal holdes en afstand på 2 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende. Du kan læse mere i artiklen ’Kerb 400 SC er godkendt i vinterraps‘.

Vi anbefaler at anvende Kerb 400 SC i november, så snart jordtemperaturen er under 10 grader, og prognosen er, at den forbliver på det niveau eller er faldende. Specielt når det gælder de svært bekæmpelige græsser som f.eks. væselhale, er det vigtigt at komme tidligt ud, mens græsserne er så små som muligt.

Doseringen afhænger af den eller de arter, der skal bekæmpes. Kerb 400 SC har en anden virkemekanisme end de ukrudtsmidler vi ellers bekæmper græs med. Derfor er midlet en vigtig indsats i forhold til at forebygge resistent græsukrudt. Ved forekomst af rajgræs, ager-rævehale eller væselhale anbefaler vi altid fuld dosering på 1,25 l pr. ha. Tabellen herunder viser effekten ifølge Planteværn Online.

Den visne væselhale, her fotograferet i april, er bekæmpet med 1,25 l Kerb 400 SC pr. ha i december. Senere groede væselhalen igen.

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve