Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Aktuelt nyt

Aktuelt nyt

Af Hanne Pontoppidan (hap@centrovice.dk).

Høsten af vinterbyg er så småt ved at gå i gang. Vi har foreløbig hørt om et par pæne udbytter og lave vandprocenter. Men pas nu på korn, der ligger på ladegulv uden beluftning – det kan gå stærkt med, at det tager varme.

Hvis du dyrker vinterhvede med forfrugt korn og samtidig dyrker pløjefrit, så er det vigtigt at vælge hvedesorter, der er mindre modtagelige overfor aksfusarium. I lighed med sidste år er vinterhvedesorternes modtagelighed for aksfusarium testet. Resultatet er netop kommet. SEGES har lavet en indgruppering, som ses i nedenstående tabel. Forfrugt majs giver et meget højt smittetryk, og derfor fraråder vi det.

Modtagelighed overfor aksfusarium.

Nogle af de nye regler for etablering af efterafgrøder er vedtaget. Du kan læse mere om dem i artiklen ‘Nye fleksible regler for efterafgrøder’ i dette nummer af AfgrødeNyt.

Vi har oprettet endnu en faglig Facebook-gruppe ’Vild med hvede’. Måske kender du allerede grupperne ’Vinterraps – mod højere udbytte’, ’Vårbyg i fokus’ og ’Vind over græsukrudt’. Formålet med alle grupper er, at landmænd og konsulenter m.fl. kan dele viden og erfaringer. Hvis du er på Facebook, så prøv at kigge forbi de sider, der har din interesse,

Mange konsulenter holder sommerferie i denne tid, men du kan altid få fat på en planteavlskonsulent, hvis du ringer på vores hovednummer 70 159 900. AfgrødeNyt holder også sommerferie og udkommer igen onsdag d. 14. august. God sommer og god høst.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve