Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Sitemap  →  Afgrødenyt - læsning  →  Aktuelt nyt

Aktuelt nyt

Selvom der nu er faldet lidt regn på Fyn, så er vi stadig et par uger foran et normalt år, og høsten af de tidligste frøgræsser er gået i gang. Inden høsten for alvor går i gang, så er der flere opgaver, du kan kaste dig over. Kornlagrene skal selvfølgelig være rengjorte, men tag også et kig på kemirummet, så der ikke står noget ulovlig kemi.

Og hvis du ikke allerede har gjort det, så er det tid, inden høsten går i gang, til at få lagt en markplan for det kommende år. Hvis du abonnerer på FarmTracking, så skal planen lægges ind af din planteavlskonsulent, så 2018/19 er låst op for indtastning, når såning af raps og vintersæd starter. Du skal også sikre dig, at efterafgrøder til efteråret er på plads – et emne som vi vil skrive om i næste nummer af AfgrødeNyt.

Nedvisning af grønskud og bekæmpelse af kvik og rodukrudt med glyphosat før høst er stadig tilladt i foderkorn, men i konsumkorn som f.eks. brødhvede og maltbyg og i fremavlskorn er det ikke tilladt. De steder, hvor det stadig er meget tørt, vil en sprøjtning med glyphosat før høst for at bekæmpe kvik og rodukrudt kun have begrænset virkning. Hvis kvikken er tørkepræget med sammenrullede blade, så er virkningen for dårlig, og vi anbefaler at vente og bekæmpe i stub.

Bladlusene trives fortsat. Hvor afgrøden er tørkepræget, er der ikke mange bladlus, men hvor afgrøderne stadig er grønne og saftige, så ser vi nogen steder mange bladlus. Det gælder f.eks. i vårhvede. I vårbyg er det de meget sent såede marker, hvor en eventuel bekæmpelse af bladlus stadig kan være aktuel. Også i hestebønner finder vi nu en del bladlus. På fotoet ovenover kan du se bedelus, og deres naturlige fjende en mariehøne larve. Du kan læse mere hestebønnerne i artiklen ‘Aktuelt om skadedyr og svampesygdomme i hestebønner’ .

I spinatmarkerne er det vigtigt at følge op med svampebekæmpelse, specielt nu, hvor det er blevet lidt mere fugtigt i vejret, og da der igen i næste uge forventes varmt vej. Så, hvor det er ved at være et par uger siden, der sidst er sprøjtet, følges der nu op med f eks. 0,5 kg Signum WG pr. ha. Ved den afsluttende svampesprøjtning i juli kan der med fordel anvendes 0,3 kg Cantus pr. ha, da midlet ikke indeholder Comet, som virker forgrønnende og dermed kan vanskeliggøre høsten, specielt under fugtige vejrforhold.

 

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve