Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Rådgivning  →  Løn og HR  →  HR-Nyt  →  HR-Nyt - marts 2016

HR-Nyt – marts 2016

Kvartalsmøde torsdag den 31. marts

Vi introducerer et nyt koncept: Kvartalsmøder. Møderne behandler højaktuelle emner og giver dig viden, du kan gå hjem og bruge. Første møde afholdes hos Centrovice den 31. marts fra kl. 09.00 til 12.00 og mødets tema er udenlandsk arbejdskraft. Særligt sætter vi fokus på sæsonarbejde, kulturforskelle og arbejds- og opholdstilladelser. Du kan se programmet og tilmelde dig her og sidste frist for tilmelding er den 22. marts.

Feriepenge

Info til arbejdsgiver 

Mange arbejdsgivere modtager brev fra feriepengeinfo i øjeblikket. Send brevet til os, så vi kan undersøge, om der er sket fejl eller om noget skal rettes.

Brev til medarbejder

Dine medarbejdere modtager i perioden den 22. februar til den 11. marts et brev om feriepenge. Brevet er en orientering om, hvordan medarbejderen kan få sine feriepenge udbetalt. Er din medarbejder i tvivl, kan du vejlede ham eller hende til at gøre følgende:

  • Log på Borger.dk med NemID
  • Vælg: Feriepengeinfo
  • Vælg det år feriepengene vedrører
  • Anmod om udbetaling

Barselsudligning ophører for selvstændige

Selvstændige, der påbegynder barselsorlov efter 31. marts 2016, kan ikke få kompensation fra barselsfonden. Derfor bør du overveje at påbegynde din barsel så tidligt som muligt, hvis du har termin i slutningen af april 2016. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Selvangivelsen er klar

Dine medarbejderes årsopgørelse er klar på SKATs hjemmeside og kan ses i TastSelv fra den 14. marts 2016. Hvis årsopgørelsen ikke er klar, vil SKAT sende information om, at selvangivelsen skal indtastes manuelt, før de danner en årsopgørelse. Dette skal ske senest den 3. juli 2016. Fra den 14. marts kan man også indtaste ændringer til årsopgørelsen, f.eks. befordringsfradrag eller rejsefradrag. Dette er særlig interessant for udenlandske medarbejdere. Fra den 12. april begynder SKAT at udbetale overskydende skat til NemKonto.

Tidlig løn i marts

På grund af påsken afslutter vi lønnen tidligt i marts, så husk at give os oplysninger om lønnen allerede den 14. marts.

Har I spørgsmål eller brug for hjælp – kontakt os endelig.

God påske!

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve