Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Rådgivning  →  Løn og HR  →  HR-Nyt  →  HR-nyt - Januar 2019

HR-nyt – Januar 2019

Elevers ferie i julen

Hvis du har elever som i øjeblikket går på skole, så skulle de møde på arbejde på hverdagene mellem jul og nytår, medmindre de holdt ferie. Hvis ikke du allerede har informeret os om eventuel ferie, så husk at gøre det, når du indberetter lønnen for januar.

Skattekort for 2019

Ikke alle medarbejdere har pr. automatik fået et skattekort for 2019. Særligt udlændinge, ungarbejdere og selvstændige som samtidig er lønmodtagere er i risikozonen for ikke at have et skattekort, når lønnen for januar skal afregnes. Arbejdsgivere kan med fordel opfordre medarbejderne til at tjekke det, så overraskelsen ikke kommer i forbindelse med udbetaling af lønnen.
Medarbejdere der ikke har et skattekort skal betale 8% am-bidrag samt 55% i skat af hele indkomsten.
Kontakt din Løn- og HR-rådgiver, hvis du har brug for hjælp til at kontrollere det, eller hvis du ønsker, at vi skal hjælpe dine medarbejdere med at få lavet skattekort.

Vigtigt kursus: Ny Ferielov

Den 7. februar kl. 9.00 til kl. 12.45 holder vi et vigtigt formiddagskursus omkring den nye ferielov.
På kurset kommer vi ind på de vigtigste ting i ferieloven, som du skal vide som arbejdsgiver. Du får et overblik over, hvad vi kan hjælpe med, og hvilke ting du som arbejdsgiver selv skal sørge for.
Feriereglerne er grundlæggende ændret i den nye ferielov, og ændringerne berører alle medarbejdere og arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked, så det er vigtigt at alle arbejdsgivere tager sig tid til at sætte sig ind i grundprincipperne.
Pris kr. 300,- inkl. frokost. Se mere og tilmeld dig via hjemmesiden, eller via din Løn- og HR-rådgiver, som også gerne hjælper med mere info.
Link: https://centrovice.dk/landbrug/arrangementer/den-nye-ferielov/

Mails med personlige oplysninger

Det er et lovkrav fra datatilsynet, at mails, der indeholder personlige oplysninger eksempelvis om CPR-nummer, sygdom eller andre personlige forhold, SKAL sendes krypteret fremover.
Det kan man gøre fra vores hjemmeside ved at gå ind under menupunktet ‘Kontakt’ og vælge ”Send krypteret mail til Centrovice”.
Link: https://centrovice.dk/landbrug/kontakt/send-krypteret/

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve