Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Rådgivning  →  Løn og HR  →  HR-Nyt  →  HR-nyt - December 2018

HR-nyt – December 2018

Tidlig indberetning i december

Da lønnen skal afsluttes inden jul, vil vi gerne have din lønindberetning mandag den 10. december.

Hvis din skattestatus ændrer sig, vil vi gerne vide det

I denne tid sender SKAT breve ud, hvor de informerer om, at virksomheden har ændret sig til stor virksomhed eller det modsatte. Betalingsfristen er forskellig for disse to.
Derfor er det vigtigt, at du giver os besked, så vi kan sørge for at A-skat og AM-bidrag bliver indbetalt rettidigt.

Har din medarbejder et skattekort?

Når din medarbejder skal have løn første gang, er det vigtigt, at du i god tid inden lønindberetningen tjekker, om din medarbejder har et skattekort. Dette er især vigtigt i forhold til udenlandske medarbejdere og unge under 18 år, fordi:

  • enhver arbejdsgiver har pligt til at fratrække 55% i A-skat af hele beløbet, såfremt der ikke er et gyldigt skattekort. Der må heller ikke sættes et fiktivt fradrag ind.
  • der til tider er lang ekspeditionstid ved SKAT (op til 3 uger) ved bestilling af et skattekort.

Såfremt SKAT bliver opmærksom på, at du ikke følger ovenstående, kan du risikere, at du vil blive opkrævet den manglende A-skat op til de 55%, samt blive pålagt at betale en bøde på mellem 5.000 kr. og 20.000 kr.

Vi vil gerne være behjælpelig med at bestille et skattekort til din medarbejder.

For dig der er omfattet af en overenskomst eller elev(er) ansat

Ifølge overenskomsten skal enhver arbejdsgiver, som har en elev ansat, sørge for at der bliver indbetalt 2,7% (2018) af lønnen til en fritvalgskonto. Denne konto opgøres hvert år sammen med udbetaling af lønnen i december eller januar. Eleven kan vælge mellem følgende:

  • Indbetaling på pensionsordning (hvis eleven er over 18 år, og har 3 måneders anciennitet)
  • Børneomsorgsdage
  • Kontant udbetaling

Vi skal have besked senest den 10/12, hvis fritvalgssaldoen skal indbetales på pensionsordning, ellers bliver fritvalgssaldoen udbetalt sammen med december lønnen.
HUSK! At give os besked i den måned din medarbejder/elev stopper, således at fritvalgssaldoen kan blive opgjort.

Vi ønsker dig og din familie glædelig jul og godt nytår og takker for samarbejdet i 2018.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve