Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Rådgivning  →  Aktuelt  →  Husk registrering af varebiler til firmakørsel inden 1. juli 2019

Husk registrering af varebiler til firmakørsel inden 1. juli 2019

Det har vist sig, at en del virksomheder tror de ikke er omfattet af de nye regler om registrering af varebiler til firmakørsel, fordi de ikke har fået brev fra Færdselsstyrelsen, da varebilen er registreret i CPR-nr.

De biler som er omfattet af de ændrede regler er gul- og papegøjepladebiler med en totalvægt på mellem 2.001 kg og 4.000 kg og som anvendes helt eller delvist erhvervsmæssigt.
Papegøjepladebiler som udelukkende anvendes privat er ikke omfattet.

Manglende registrering hos Motorstyrelsen

Er varebilen ikke registreret hos Motorstyrelsen senest 1. juli 2019, vil firmakørsel i varebilen kunne blive betragtet som godskørsel for fremmed regning. Det kræver en særlig tilladelse til godskørsel samt chaufføruddannelsesbevis.
Overtrædelse kan medføre bøde og i værste fald inddragelse af varebilens nummerplader.

Rent teknisk skal registreringen ske således:

Varebiler, som anvendes til firmakørsel, skal registreres på følgende vis:

  • Gå til https://motorregister.skat.dk og log på med NemID
  • Vælg ”Registrering” og ”Rediger tilladelse” og indtast bilens registreringsnummer eller stelnummer
  • Under ”Dispensationer og tilladelser” tilføjes ”Firmakørsel”
  • Godkend registreringen og bestil en ny registreringsattest.

I tilfælde af tekniske problemer

I flere tilfælde har der været tekniske problemer, så man efter indtastning af bilens reg.nr./stelnummer ikke kan komme videre med registreringen, når internetbrowserne Mozilla, Firefox eller Internet Explorer 11 benyttes.
Der er ikke registreret fejl ved brug af Google Chrome, så her burde registrering kunne ske uden problemer.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine varebiler er omfattet af de ændrede regler, kan du kontakte din økonomikonsulent/revisor, som kan vejlede dig.

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve