Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Rådgivning  →  Generationsskifte  →  Til dig, der drømmer om at købe

Ejerskifte kræver planlægning

Drømmer du om at blive selvstændig landmand? Så er det nu, du skal begynde at overveje, hvordan du sikrer, at du er attraktiv for sælger, bank og investorer, den dag du er klar til at tage hul på et ejerskifte.

At blive selvstændig landmand er både personligt, økonomisk og fagligt en stor beslutning, og en afgangsopgave fra landbrugsskolen er ikke længere nok til at overbevise bank og kreditforening om, at du er klar til et liv som selvstændig.

Derfor er det nødvendigt med rådgivning, der udfordrer dig på drømme og strategi – og klæder dig på til mødet med investorer og forretningspartnere. Den type rådgivning har Centrovice specialiseret sig i. Så uanset om du har brug for hjælp til at udarbejde et realistisk budget, der får finansieringsselskabet til at vende tommelfingeren opad, en strategi for ejerskiftet og den fremtidige drift, eller lederuddannelse, der klæder dig på til et liv som selvstændig landmand, kan vi hjælpe dig.

Få overblik over økonomien og bliv klædt på til at forhandle

Et ejerskifte involverer store økonomiske dispositioner, og er formodentlig den største investering, du nogensinde kommer til at foretage. Derfor er det vigtigt, at du så tidligt i forløbet som muligt danner dig et realistisk billede af, hvad der er økonomisk muligt. Det er nemlig grundlaget for at udarbejde et budget, som kan godkendes af finansieringsselskabet.

Når du drømmer om at tage fat på et ejerskifte, bør du derfor både forholde dig til finansiering, egenkapital og risikovurdering. Hvor stor egenkapital har du til rådighed? Hvordan skal dit ejeskifte finansieres? Hvordan er din risikovurdering? Og hvad er den bedrift, du har udset dig overhovedet værd? Det kræver overblik at få klarhed over økonomien i et ejerskifte. Centrovices økonomikonsulenter klæder dig på til at forhandle.

Dokumentér dine lederevner

Vi oplever i stigende grad, at finansieringsinstitutterne efterspørger dokumentation for de unge landmænds lederfærdigheder.

For de fleste landmænd er det naturligt at holde sig opdateret på de landbrugsfaglige emner; gødskning, såning, fodring og smittebekæmpelse. Men alt for få gør det samme, når det drejer sig om ledelse, management og strategi. Emner, der er afgørende, hvis du vil være attraktiv for investorer, og som giver dig gode kort på hånden, hvis du vil lykkes som selvstændig landmand.

Som ung, nyuddannet, landmand er det vigtigt, at du kan dokumentere dine lederevner. Derfor udbyder Centrovice løbende lederkurser for ejere og driftsledere. Her bliver du klogere på dig selv og får mulighed for at udvikle dine lederevner.

Sæt fokus på familien, når du planlægger ejerskifte

Inden du beslutter dig for at blive selvstændig, kan det være en rigtig god ide, at tage kæreste eller familie med på råd. Det er nemlig ikke kun din fremtid, det drejer sig om. Skal din partner både arbejdsmæssigt og økonomisk være en del af bedriften, eller ønsker I at holde privat- og virksomhedsøkonomi adskilt? Hvordan er I hver især stillet, hvis I går fra hinanden? Og hvordan er din partner stillet, hvis du kommer ud for en ulykke, og ikke længere kan tage dig af bedriften?

Tag en snak med vores jurist eller socialkonsulent, som kan hjælpe jer med at få styr på testamente, særeje, forsikringer, pensioner og alt det andet, der afgør, hvordan jeres fremtid kommer til at se ud.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve