Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Forening  →  Medlemskab og kontingent  →  Vedtægter

Vedtægter for Centrovice

Navn og hjemsted

§ 1
Foreningens navn er Centrovice. Foreningens hjemsted er Fyn. Foreningen er medlem af Landbrug & Fødevarer.

Formål

§ 2
Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser.

Det er herunder foreningens formål

  • at sikre medlemmernes rettigheder, indtjenings- og udviklingsmuligheder
  • at give landbruget på Fyn en stærk, erhvervspolitisk stemme over for medlemmer, myndigheder og øvrige samfund
  • at fremme landbofamiliernes dialog med og omdømme i det omgivende samfund.
  • at eje og drive rådgivningsvirksomhed, herunder revisionsvirksomhed med udgangspunkt i landbrugs- og andre erhvervsvirksomheders behov.
  • Forestå udlejning.

Medlemmer

§ 3
Enhver person, som anerkender foreningens formål, kan optages som medlem. Kun udø-vende landmænd kan optages som aktive medlemmer. Udøvende er de, der betaler moms inden for det grønne område. Medlemskabet giver stemmeret på foreningens generalforsam-ling.
Ægtefælle eller anden part i et driftsfællesskab kan blive medlem af foreningen idet der teg-nes medlemskab nr. 2, der giver ret til at stemme ved og stille op på foreningens generalfor-samling.
Som interessemedlemmer optages personer og virksomheder med interesse for foreningens virke. Et interesse medlemskab giver ikke stemmeret på foreningens generalforsamling.

§ 4
Medlemskontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen. Kontingentet opkræves hvert år inden udgangen af januar måned.

Såfremt kontingent ikke er betalt rettidigt, fortaber medlemmet sine rettigheder.

§ 5
Et medlemskab giver ret til, at gøre brug af foreningens faglige rådgivning efter de til enhver tid gældende regler, at deltage i foreningens møder og arrangementer, at modtage Land-brugsAvisen samt at modtage øvrige medlemstilbud.

§ 6
Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til foreningens administration. Medlemmet modtager ved indmeldelsen et eksemplar af foreningens vedtægter.

§ 7
Udmeldelse af foreningen sker skriftligt til foreningens administration inden den 31.december med virkning for følgende kalenderår. Sker udmeldelse senere, er medlemmet forpligtet til at betale medlemskontingent for den resterende del af kalenderåret.

Generalforsamling

§ 8
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og fastlægger de overordnede
retningslinjer for foreningens virksomhed. Alle medlemmer har ret til at give møde og deltage i forhandlinger på generalforsamlingen. Kun aktive medlemmer har stemmeret og er valgbare.

§ 9
Generalforsamlingen kan ved absolut flertal (over halvdelen af de afgivne, gyldige stemmer – blanke stemmer medregnes ikke) træffe gyldig beslutning i de sager, der er opført på dagsor-denen. I sager uden for dagsordenen kan der kun træffes gyldig beslutning, såfremt mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.

§ 10
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal i bestyrelsen eller 10% af med-lemmerne skriftligt og under angivelse af dagsorden stiller krav herom. Kravet skal fremsæt-tes overfor foreningens formand, og generalforsamlingen skal afholdes senest månedsdagen efter kravets fremsættelse. Generalforsamlingen afholdes på Fyn.

Bestyrelsen indkalder med mindst 8 dages varsel til ordinære og ekstraordinære generalfor-samlinger gennem bekendtgørelse i pressen og i foreningens medlemsblad eller pr. brev til samtlige aktive medlemmer med angivelse af dagsorden.

§ 11
Generalforsamlingen vælger under formandens ledelse 4 stemmetællere og en dirigent.

Dirigenten afgør, om generalforsamlingen er lovligt indvarslet og bekendtgjort, leder forhand-lingerne og afgør under iagttagelse af vedtægterne alle spørgsmål vedrørende sagernes be-handlingsmåde og vedrørende stemmeafgivningen. Over generalforsamlingens beslutninger og forhandlinger føres et referat, der underskrives af dirigenten.

§ 12
På den årlige generalforsamlings dagsorden skal følgende punkter være optaget:
1. Valg af stemmetællere og dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3. Forhandling om bestyrelsens beretning.
4. Orientering om virksomhedens drift.
5. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg til bestyrelsen.
8. Øvrige valg, herunder valg af revisor.
9. Eventuelt.

§ 13
Forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på en generalforsamling, skal skriftligt indleve-res til formanden med mindst 5 medlemmers underskrift senest 3 uger før generalforsamlin-gen.

§ 14
Personvalg foregår ved skriftlige forslag og skriftlig afstemning. Formand ved absolut flertal. Øvrige valg til bestyrelsen foregår ved relativt flertal.

Bestyrelsen konstituerer sig selv på det førstkommende bestyrelsesmøde efter generalfor-samlingen, dog senest 1 måned efter afholdelsen.

Andre afstemninger foregår skriftligt, såfremt dirigenten, bestyrelsen eller mindst 5 medlem-mer kræver det, ellers ved håndsoprækning.

Der kan kun stemmes ved stedfortræder, når vedkommende er tilknyttet medlemmets bedrift og fremviser en fuldmagt. En person kan kun afgive en stemme.

Kandidater der foreslås på generalforsamlingen, skal give tilsagn om, at de ønsker at modta-ge valg. Tilsagn kan alene gives ved mundtlig tilsagn på generalforsamlingen eller ved skriftlig tilkendegivelse.

 

Bestyrelsen

§ 15
Bestyrelsen består af 11 medlemmer:

Formand: Formanden vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen.

8 bestyrelsesmedlemmer: 4 på valg i lige år og 4 på valg i ulige år.

Næstformanden, vælges på det konstituerende møde

2 medarbejderrepræsentanter: Disse vælges til bestyrelsen af de ansatte i rådgivningsvirk-somheden.

Der vælges 2 suppleanter til bestyrelsen.
Der vælges 2 suppleanter for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Afgår et bestyrelsesmedlem inden en valgperiodes udløb, indtræder suppleanten i bestyrelsen og der foretages en ny konstituering.

Bestyrelsens medlemmer fordeler ved konstitueringen en række opgaver mellem sig. Således udpeges der i bestyrelsen særlige ansvarlige for vigtige faglige og politiske områder.
Valgperioden er 2 år.

§ 16
Foreningssekretæren fungerer som sekretær for bestyrelsen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer under ansvar overfor generalforsamlingen afgørelse i de foreliggende sager vedrørende foreningens virksomhed.

§ 17
Bestyrelsen udpeger foreningens delegerede til Landbrug og Fødevarer.

§ 18
Bestyrelsen kan indgå samarbejdsaftale med andre landøkonomiske foreninger og vælge repræsentanter til at deltage i ledelsen heraf.

§ 19
Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.

På områder, hvor der samarbejdes med andre landøkonomiske foreninger, kan personale ansættes og afskediges af den fælles ledelse.

Bestyrelsen godkender retningslinier for arbejdsforhold, løn- og ansættelsesvilkår for for-eningens ansatte, samt regler for vederlag for arbejde udført i foreningens tjeneste.

§ 20
Bestyrelsen godkender de for foreningen fornødne kontrakter. Den er tillige bemyndiget til på foreningens vegne at optage lån og kreditter, som den finder behov for, og til herfor at give pant i foreningens ejendom.

Ved optagelse af lån og ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af formanden og næstformanden og foreningens direktør i forening, når sagen er vedtaget på et bestyrelsesmøde.

I alle øvrige sager tegnes foreningen af dens direktør sammen med formanden eller ved den-nes forfald næstformanden.

§ 21
Bestyrelsen kan meddele prokura. Bestyrelsen skal til stadighed være underrettet om hvilke personer, der i henhold til fuldmagt tegner foreningen.

§ 22
Bestyrelsen kan indmelde foreningen som medlem i selskaber eller sammenslutninger, der skønnes at have betydning for dens virksomhed.

§ 23
Bestyrelsen indkaldes på formandens foranledning, når formanden finder det fornødent, eller når mindst fire bestyrelsesmedlemmer skriftligt anmoder herom. Indkaldelsen skal normalt ske skriftligt og med mindst otte dages varsel. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at med-arbejdere m.fl. kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Der udarbejdes skriftligt re-ferat af bestyrelsens forhandlinger og beslutninger.  Referatet udsendes senest 8 dage efter mødet.

Udvalg

§ 24
Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc udvalg til varetagelse af særlige opgaver.

Ad hoc udvalgene kan behandle faglige emner eller politiske emner, der på forhånd er define-ret af bestyrelsen eller en faglig leder mht. indhold og omfang. Bestyrelsen skal være repræ-senteret i ad hoc udvalgene. Desuden deltager en leder eller konsulent inden for det på gæl-dende område.

Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte projektgrupper til særlige opgaver.

Hæftelse

§ 25
Foreningen hæfter med hele sin formue for foreningens gæld. Medlemmerne hæfter ikke for foreningens gæld.

Regnskab og revision

§ 26
Regnskabsåret er kalenderåret. Bestyrelsen drager omsorg for, at der føres et omhyggeligt og overskueligt regnskab for foreningen. Regnskabet skal godkendes af generalforsamlingen.

§ 27
Regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt registreret eller statsautoriseret re-visor. Revisionen skal være afsluttet 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Vedtægtsændringer og ophør

§ 28
Forslag til vedtægtsændringer optages på generalforsamlingens dagsorden. Et forslag til ved-tægtsændring kan først træde i kraft, når det er vedtaget med 2/3 flertal af de afgivne, gyldige stemmer.

Hvis der på generalforsamlingen er flertal, men ikke 2/3, for vedtægtsændringen, kan forsla-get gennemføres med absolut flertal af de afgivne gyldige stemmer på en efterfølgende eks-traordinær generalforsamling, der indkaldes med dette formål.

§ 29
Forslag om foreningens ophør kan kun gyldigt vedtages af to på hinanden følgende general-forsamlinger, der er indkaldt med dette formål og med mindst 14 dages mellemrum. Til ved-tagelse af ophør kræves 2/3 flertal af de afgivne gyldige stemmer.

Sammenslutning med en anden landøkonomisk forening, hvis formål i det væsentlige er det samme som dennes, kan dog med generalforsamlingens godkendelse ske efter reglerne om vedtægtsændringer, såfremt vedtægterne for den fortsættende forening samtidig godkendes.

§ 30
Ved sammenslutning med en anden landøkonomisk forening overføres foreningens aktiver, passiver og forpligtelser til den fortsættende forening.

§ 31
Ved foreningens totale ophør kan foreningens formue ikke udloddes til medlemmerne, men skal efter beslutning på den afsluttende generalforsamling anvendes til gavn for landbruget indenfor foreningens område.

Ikrafttræden

§ 32
Disse vedtægtsændringer, vedtaget på generalforsamlingen den 16. marts 2016, træder i ste-det for vedtægter af den 19. marts 2014.

Vedtægter 2016

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve