Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Forening  →  Samfundskontakt  →  Forståelsespraktik

Forståelsespraktik

Vær med til at skabe ambassadører for vores erhverv

Hvorfor er det så vigtigt for vores erhverv, at også kommende generationer får indblik i, hvad landbruget betyder for både den danske betalingsbalance, eksporten, naturen, miljøet og beskæftigelsen?

Fordi uvidenhed avler fordomme, og vi har brug for dygtige og oplyste ambassadører for fremtiden og erhvervet.

Landbrugspraktik for skoleelever

Hvert år er der foreninger og landmænd over hele landet, som giver københavnske skoleklasser mulighed for at komme en uge i landbrugspraktik. De klasser som får mulighed for at komme afsted, er overstrømmende taknemlige. Praktikopholdet strækker sig fra mandag til og med fredag.

Forståelsespraktik er ikke erhvervspraktik, men et ophold i et landbrugsmiljø, hvor de enkelte elever bor hos en landmandsfamilie og indgår i familien og dens arbejde på gården.

Praktikanter hos Centrovice medlemmer

Centrovice har gennem en årrække taget imod skoleklasser, som har været indkvarteret enkeltvis eller 2 og 2 hos værtsfamilierne.

Klasselæreren følger klassen hele ugen og står til rådighed for værtsfamilierne under helt opholdet.

Eleverne har forberedt sig forud for opholdet og er motiverede for at indgå i livet på en gård og indstillede på at deltage i arbejdet i stalden og på markerne.

Også værterne får udbytte af besøget

Praktikopholdet er normalt meget givende for både værtsfamilier og elever, hvilket understreges af, at mange værtsfamilier er gengangere.

Én af aftenerne under elevernes ophold besøger værter og elever Dalum Landbrugsskole, hvor ansatte fra skolen fortæller om landbrugsuddannelse, og hvad der kræves for at blive landmand.

Vil du være vært for nogle elever

Vi har mange engagerede værter, som beredvilligt modtager elever, men vi vil naturligvis  gerne udvide dette korps af landmandsfamilier.

Har du lyst, eller kender du nogen, som ville være oplagte som værtsfamilier eller som besøgsgårde, er du velkommen til at  kontakte  Kirsten L. Schmidt, direktionssekretær, på telefon 4040 5567.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve