Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Sådan er reglerne, hvis din medarbejder bliver syg før eller under ferien
A man with the flu

Sådan er reglerne, hvis din medarbejder bliver syg før eller under ferien

Der har tidligere været andre regler i forhold til sygsom i forbindelse med ferie, så det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan de nuværende regler er.

Ferien begynder ved arbejdstidens begyndelse og slutter ved arbejdstidens slutning den sidste feriedag. Hvis man holder ferie fra mandag den 9. juli til og med fredag den 13. juli, starter ferien på det tidspunkt, hvor man normalt skulle møde mandag morgen.

Syg før ferie

Hvis en medarbejder bliver syg før ferien begynder, kan medarbejderen ikke holde ferie. Dette gælder uanset sygdommens art og omfang. Hvis medarbejderen selv udtrykker ønske om at holde ferien alligevel, kan dette aftales og bør gøres skriftligt.

Syg under ferie

Hvis en medarbejder bliver syg under sin ferie, har han/hun ret til erstatningsferie efter 5. sygedag mod lægelig dokumentation, som medarbejderen selv skal betale for. Medarbejderen skal melde sig syg på 1. sygedag som normalt og den lægelige dokumentation skal være fra 1. sygedag. Kravet om dokumentation gælder også, hvis medarbejderen bliver syg på en udlandsrejse.

Hvis medarbejderen bliver rask inden den planlagte ferie er afsluttet, skal han/hun melde sig rask og oplyse om han ønsker at møde på arbejde, eller om han vil holde resten af sin ferie.
Hvis en medarbejder ikke har optjent 5 ugers ferie, beregnes erstatningsferien forholdsmæssigt. Det vil sige hvis medarbejderen kun har optjent 4 ugers ferie, får han ret til erstatningsferie efter 4. sygedag.

Erstatningsferien skal holdes indenfor det normale ferieår efter aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller andre spørgsmål til sygdom i forbindelse med ferie, er du velkommen til at kontakte  Løn- og HR-rådgiver Bente Susanne Mouridsen på tlf. 6340 7256.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve