Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Ny afgørelse fra Vestre Landsret: En bombe under pantsætning af betalingsrettigheder?

Ny afgørelse fra Vestre Landsret: En bombe under pantsætning af betalingsrettigheder?

Siden indførelsen af enkeltbetalingsordningen i 2005, har det været muligt for ejeren af betalingsrettigheder at pantsætte dem, ofte til et pengeinstitut som sikkerhed for mellemværendet med banken.

Rent praktisk er pantsætningen foregået på den måde, at pantsætter (ejeren af betalingsrettighederne) og panthaver (eksempelvis pengeinstituttet) har underskrevet en standarderklæring, der ligger på Miljø- og Fødevareministreriets hjemmeside.

I henhold til en vejledning fra Natur-Erhverstyrelsen (siden 1. januar 2017 omdøbt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) skal erklæringen og et gebyr på kr. 575,- derefter sendes til styrelsen, som herefter noterer pantsætningen.

Denne praksis har stort set fungeret uden problemer i de forløbne år (p.t. er der registreret ca. 5.200 pantsætninger med pant i alt i ca. 500.000 betalingsrettigheder), men det har en kendelse, afsagt af Vestre Landsret den 7. juli 2017, nu sat en stopper for.

Ifølge kendelsen fra Vestre Landsret hverken kan eller skal pantsætning af betalingsrettigheder ske på den måde, der er beskrevet og administreret af NaturErhvervstyrelsen / Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Vestre Landsret mener derimod, at pantsætning kun bliver gyldig i forhold til ejerens øvrige kreditorer, hvis den tinglyses i det almindelige tinglysningssystem ligesom pant i ethvert andet løsøre. Her gælder ”først-til-mølle-princippet” også, det vil sige: den der kommer først med anmeldelse til tinglysning, er den, der får 1. prioritets panteret i betalingsrettighederne.

Omkostningerne er derimod større ved en tinglysning. I stedet for gebyret på kr. 575,-, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skal have for noteringen, koster tinglysningen en afgift på kr. 1.660,- + 1,5 % af hovedstolen. Hvis panthaver for eksempel vil have pant i 100 betalingsrettigheder, og man anslår handelsværdien til kr. 1.000,- pr. stk., udgør tinglysnings-afgiften kr. 3.160,-. Hertil skal lægges omkostninger til arbejdet med tinglysningsopgaven.

Om kendelsen fra Vestre Landsret indbringes for Højesteret – og om Østre Landsret er af samme opfattelse som Vestre Landsret, er ikke afklaret, men et godt råd til alle de kreditorer, der har pant i betalingsrettigheder af en vis værdi, vil være at få tinglyst pantsætningen efter reglerne om løsøre.

Landbrugsstyrelsen har netop meddelt, at man som panthaver fortsat kan vælge at sikre sit pant ved meddelelse til styrelsen, samtidig med at man nu også kan få tinglyst pant i personbogen. Samtidig har styrelsen tilkendegivet, at den nu undersøger, hvilke konsekvenser kendelsen fra Vestre Landsret skal have i relation til valg af sikringsakt.

Det bemærkes, at transport i de årlige udbetalinger af EU-støtten, stadig foregår som altid: ved meddelelse til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve