Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  L&F: Vi kom i mål med de frivillige efterafgrøder

L&F: Vi kom i mål med de frivillige efterafgrøder

Trods en besværlig ordning om målrettede efterafgrøder er det lykkedes at komme i mål med det frivillige indsatskrav. Dermed undgår landbruget en obligatorisk ordning om efterafgrøder i 2017.

6.038 landmænd har frivilligt budt ind på at etablere 144.400 ha målrettede efterafgrøder. Det er omtrent 7.000 ha mere end målet for det frivillige indsatskrav. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor meddelt, at landbruget ikke bliver underlagt en obligatorisk ordning i 2017.

Det er en stor sejr ifølge Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer:

– Det er godt gået. Stor ros til vores landmænd og de mange dygtige konsulenter, der har leveret en fænomenal indsats midt i en travl periode. Det har ikke været nemt, men det er så vigtigt, at landbruget slipper for bøvlet med en urimelig, obligatorisk ordning.

– Alle de kritikere, der ikke troede på en frivillig ordning må vel æde en gammel hat eller to.

Landbrug & Fødevarer stiller fortsat spørgsmålstegn ved det faglige grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder:

– Vi er gået positive ind i denne ordning fra start, da det er en del af den politiske aftale om Fødevare- og Landbrugspakken. Det har vi gjort, selvom vi stadig ikke er enige i behovet for ordningen, udtaler Lars Hvidtfeldt.

Lars Hvidtfeldt kritiserer bl.a., at man har taget udgangspunkt i, at landmændene hovedløst ville benytte al kvælstofgødning, ligesom han finder det uacceptabelt at benytte modelberegninger alene:

– Vi har jo så mange grundvandsmålinger, som netop bekræfter, at modelberegningerne overvurderer udvaskningen. Derfor arbejder vi også for, at ordningen bliver justeret i 2018.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve