Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  L&F resultater 2017

L&F resultater 2017

Se nedenfor en liste over nogle af de sager, som har fyldt meget i år og nogle af de vigtigste
resultater, som L&F har opnået på medlemmernes vegne.

Sagerne er ikke oplistet i en prioriteret rækkefølge. De enkelte sager beskrives hver for sig under listen.

L&F sager og resultater 2017

• Nedsættelse af bo- og gaveafgiften
• Politisk aftale om EU/Japan-frihandelsaftale
• Genåbning af det sydkoreanske marked efter fugleinfluenza-udbrud
• Genåbning af tredjelandsmarkederne efter BSE-udbrud
• Tilsagn om tilskud til modernisering af stalde
• Frist for etablering af alle typer efterafgrøder udskudt med 10 dage
• Målrettede efterafgrøder – ikke behov for obligatorisk krav
• De 7 Synder
• Partnerskab – smart regulering
• Pisner – Beercycling
• Samvirke/COOP – og generelt mediebillede
• Klima
• Effektivisering af forsyningssektorerne
• Ekstern analyse af grundvandsindberetningen og oprettelse af følgegruppe
• Ny vurderingslov. Bevarelse af stuehus- og bondegårdsreglen + lavere
beskatningsgrundlag for stuehuse
• Bredt politisk forlig om pesticidaftale
• Kommuner vil indføre pesticidforbud
• 1-årig indfasning af ny mærkningsordning på pesticider
• Ny planlov med fokus på vækst og udvikling
• Ny husdyrregulering
• L&F vinder årelang principsag mod kommune

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften

Bo- og gaveafgiften nedsættes gradvist fra 15 til 5 pct. frem mod 2020 i forbindelse med
generationsskifte af familieejede virksomheder. Ændringen vil være en væsentlig
lempelse for de ca. 23.000 små, mellemstore og store familieejede virksomheder, der står
overfor et generationsskifte i de kommende år, heraf rigtig mange landbrug. Regeringen
har yderligere tilkendegivet, at den helt vil afskaffe afgiften på sigt.
Landbrug & Fødevarer har længe arbejdet for en lempelse af bo- og gaveafgiften, der er
en væsentlig hindring for succesfulde generationsskifter. I lovprocessen har Landbrug &
Fødevarer fået sikret, at landbrugsbedrifter altid betragtes som en aktiv
erhvervsvirksomhed, også selvom jord og skov er bortforpagtet. Dette er i modsætning til
fx udlejningsejendomsselskaber, der ikke bliver omfattet af de nye regler.
Loven blev vedtaget i juni 2017 og nedsætter afgiften med tilbagevirkende kraft i 2016 og
2017 til 13 pct. Afgiften nedsættes derefter til 7 pct. i 2018, 6 pct. i 2019 og 5 pct. i 2020
og frem.
For det samlede erhvervsliv skønner Skatteministeriet, at ændringen vil medføre en varig
lempelse på 1 mia. kr. årligt. Lempelsen forventes dog at være væsentligt større på den
korte bane, da mange virksomheder står overfor et generationsskifte.
For et landbrug uden gæld til 25 mio. kr. vil ændringen give en skattelettelse på 2,5 mio.
kr. pr. bedrift. For et stort landbrug til 100 mio. kr. med fx 40 pct. gæld vil lempelsen være
6,0 mio. kr. pr. bedrift.

Politisk aftale om EU/Japan-frihandelsaftale

L&F har, undervejs i forhandlingerne mellem EU og Japan, vedvarende fastholdt et pres
på den danske regering og Kommissionen, direkte og via COPA-COGECA, for at nå et
forhandlingsresultat. L&F har bl.a. anskueliggjort de store fordele, som ikke mindst
svinesektoren vil have af en frihandelsaftale med Japan, som indebærer en liberalisering
af det nuværende japanske minimumsprisimportsystem.
Den politiske aftale mellem Kommissionen og den japanske regering blev indgået d. 5.
juli ifm. EU/Japan-topmødet i Bruxelles. Frihandelsaftalen ventes at kunne træde i kraft i
2019 eller 2020.
Frihandelsaftalen giver først og fremmest et grundlag for at fastholde fødevareklyngens
eksisterende markedsandele i Japan i forhold til øget konkurrence fra tredjelande, som
bl.a. USA, Canada, Australien og New Zealand, der også har indgået eller arbejder på at
indgå frihandelsaftaler med Japan.

Genåbning af det sydkoreanske marked efter fugleinfluenza-udbrud

Efter udbrud af fugleinfluenza af typen H5N8 i en dansk hobbyfjerkræbesætning lukkede
de sydkoreanske myndigheder for al import af fjerkræ og æg fra Danmark til Korea.
L&F har aktivt deltaget i arbejdet med at få genåbnet dette eksportmarked, der er det
største uden for EU. Indsatsen blev sat ind både nationalt via de danske myndigheder og
internationalt via dialog med den europæiske fjerkræbrancheorganisation og EUNotat

Kommissionen. 23. februar 2017 lykkedes det således – efter 4 måneder – at
generhverve tilladelsen til at forsyne de koreanske forbrugere med fjerkrækød.
Genåbningen for danske produkter skete kun så hurtigt pga. en aktiv indsats fra
erhvervet, og fordi de danske producenter og myndigheder var dygtige til at bekæmpe
fugleinfluenzaen og til at holde yderligere udbrud for døren.
Det skabte store muligheder for branchen, idet Sydkorea selv var voldsomt ramt af sygen
og aflivede en stor mængde fugle. Ligeledes blev markederne til både Singapore, Japan
og Sydafrika åbnet igen hurtigt efter overstået fugleinfluenza efter positive, bilaterale
drøftelser med de pågældende myndigheder i tredjelandene.

Genåbning af tredjelandsmarkederne efter BSE-udbrud

(Gen)åbning af tredjelandsmarkederne efter BSE-katastrofen for snart 20 år siden er en
ofte meget langstrakt affære; men der har dog været en række gode fremskridt i 2017:
Armenien åbnede for import i maj 2017, og i september 2017 blev der gennemført en
meget vellykket inspektion fra Taiwan, hvilket – forhåbentligt – vil kunne medføre åbning
af markedet inden udgangen af 2018. Hertil kommer endelig, at der er indgået aftale med
Marokko om inspektion i januar 2018.

Tilsagn om tilskud til modernisering af stalde

Danske svineproducenter kunne i sommeren 2016 søge om 20 pct. tilskud til at
modernisere slagtesvinestalde. 139 landmænd har opnået tilsagn om tilskud til projekter
for et samlet beløb på 342 mio. kr., hvilket svarer til i alt 390.000 stipladser. Det vil skabe
1,6 mio. slagtesvinepladser årligt.

Frist for etablering af alle typer efterafgrøder udskudt med 10 dage

Det er sikret, at sent etablerede efterafgrøder kontrolleres med mere lempelige krav end
vanligt. L&F presser fortsat på for, at der skal findes en bedre løsning på udfordringerne
med etableringsfristen.
SEGES og L&F har gennem hele høstperioden været i tæt kontakt med konsulenter og
landmænd for at følge med i udviklingen og har på den baggrund været i tæt løbende
kontakt med Landbrugsstyrelsen. Den 8. august 2017 blev der sendt en konkret
anmodning om udskydelse af fristen. Resultatet har reduceret risikoen for at landmænd
får underkendelser som følge af den sene høst og deraf følgende sen etablering af
efterafgrøder.

Målrettede efterafgrøder – ikke behov for obligatorisk krav

Efter lang og intens dialog med MFVM hvor kritikpunkter omkring det faglige grundlag
(herunder det faktiske gødningsforbrug og opblødning af modelbetragtninger) blev bragt
til tovs igen og igen, lykkedes det at få peget på løsninger, der gjorde, at man samlet set
kunne undslippe et obligatorisk krav for godt 3.000 ha efterafgrøder, der manglede i
konkrete ID-15-områder i en række del-oplande.

De 7 Synder

L&F’s kritik af det faglige grundlag bag vandplanerne blev kommunikeret som ”De 7
Synder” i LandbrugsAvisen. Den internationale evaluering af det faglige grundlag gav os
medhold i seks af de syv kritikpunkter; panelet tog ikke stilling til det syvende punkt. En
ny rapport fra Aarhus Universitet har givet L&F medhold i det sidste kritikpunkt. Vi ser nu
frem mod processen med at udarbejde nye vandplaner, der skal baseres på et solidt,
fagligt grundlag.

Partnerskab – smart regulering

L&F og Miljø- og Fødevareministeriet har indgået et partnerskab/samarbejde om
præcisionsjordbrug og smart regulering.
Det har vi gjort for at afsøge mulighederne for at bruge data fra erhvervet til at skabe en
smartere regulering, der kan give landmændene færre omkostninger, enklere
administration, bedre retssikkerhed samt give mindre belastning af miljøet.
Det skal være nemmere at være landmand, og vi vil arbejde for færre omkostninger,
enklere administration, bedre retssikkerhed og mere frihed for den danske landmand til
selv at kunne tilrettelægge sin landbrugsdrift. Vi skal ikke være naive, men vi må heller
ikke lade mulighederne gå forbi os, for så er der andre, der sætter retningen for os.
Med præcisionsværktøjer (GPS, sensorer, satellitter) kan landmænd reducere
omkostningerne og øge udbytterne gennem mere præcis og behovsstyret tildeling af
gødning og sprøjtemidler. Det betyder samtidig, at miljøet belastes mindre.
Præcisionsværktøjer har desuden potentiale til smartere regulering – enklere miljøregler,
der tager udgangspunkt i konkrete data – større fleksibilitet til at vælge løsninger tilpasset
den enkelte bedrift – at overflødiggøre uanmeldte kontrolbesøg.

Pisner

I 2015 indsamlede Landbrug & Fødevarer 50.000 liter urin på Roskilde Festivalen. Det
blev i 2016 brugt som gødning på en bygmark ved Køge. I 2017 producerede Nørrebro
Bryghus 50.000 flasker øl af byggen, som er blevet delt ud på Folkemødet på Bornholm,
til forskellige L&F-arrangementer, blandt andet et arrangement i EU-regi for L&F’s kontor i
Bruxelles. Og så er de blevet solgt i supermarkeder.
Historien om Beercycling og cirkulær økonomi gik verden rundt i internationale medier og
på Twitter, og gav også herhjemme L&F masser af opmærksomhed og taletid over for
politikere og i medierne.

Samvirke/COOP – og generelt mediebillede

Hele sagen om Samvirkes forside, hvor en person iført beskyttelsesdragt spiser
grøntsager, har vist, at landmænd på tværs af produktionsformer i den grad er klar til at
rykke sammen i bussen, når landbruget kommer under angreb. Det har heldigvis også
vist sig, at også mange almindelige danskere stod på vores side i denne sag.
For Landbrug & Fødevarer er det vigtigt at sige, at det ikke handler om en kamp mellem
almindelig og økologisk produktion.
Landbrug & Fødevarer har deltaget i debatter i stort set alle medier. Martin Merrild var i
Radio 24 Syv af flere omgange. Vi har været i både TV Avisen og TV2 Nyhederne
ligesom Asger Krogsgaard var i debat i DR2 Deadline. Martin Merrild deltog i Clement
Kjersgaards debatprogram Debatten på DR2.
Det er ikke mindst de mange debatindlæg og gode saglige snakke med brugsuddelere
rundt omkring landet, som helt almindelige landmænd har foretaget, der har hjulpet til, at
vi i dag står med en stor del af sympatien i sagen mod Coop.
Landbruget er under konstant pres. Der er mange organisationer, der forsøger at hverve
medlemmer på landbrugets og fødevareproduktionens bekostning. I år har vi blandt
andet set Burgrise-kampagnen fra Dyrenes Beskyttelse, pesticidkampagne fra Danmarks
Naturfredningsforening, Coops kampagne mod konventionelle fødevarer, Lukas Grahams
angreb, Dansk Folkepartis udbrud mod halalslagtninger og sådan bliver det ved. Derfor er
det vigtigt, at vi hele tiden tænker os om, og er klar til at komme med gode og saglige
svar tilbage.

Klima

EU’s klimaministre har indgået en ny klimaaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer, dvs.
transport, bolig og landbrug, som giver DK reduktionskrav på 39 pct. Aftalen sikrer
heldigvis en vis fleksibilitet som kan reducere forpligtelsen til 33 pct. i Danmark. Landbrug
& Fødevarer har kæmpet for at få disse fleksibilitetsmekanismer indført. Det handler dels
om muligheden for at købe CO2- kvoter i CO2-kvotesystemet og dels om kulstofbinding i
jorden. Det er vigtigt at understrege, at selv om disse fleksibilitetsmekanismer kan
reducere det danske måltal, så er de ikke gratis at anvende. Der vil således fortsat være
store udfordringer forbundet ved opfyldelsen af målene. I landbruget har vi historisk
allerede reduceret rigtig meget og taget de lavt hængende frugter, og Danmark er også
foran i forhold til en klimaeffektiv landbrugsproduktion sammenlignet med en række andre
europæiske lande.
Det er vi, fordi den danske landmand er hurtig til bl.a. at introducere nye teknologier,
bygge klimavenlige stalde og have en høj foderudnyttelse. De elementer har forbedret
landmandens konkurrenceevne samtidig med, at det har givet en positiv klimaeffekt.
Derfor skal fremtidige klimareduktioner i erhvervet ske efter samme formel.
Klimaministeren har bebudet et udspil ultimo 2017 til en omkostningseffektiv
klimastrategi, der kan implementere EU-målene i Danmark. For Landbrug & Fødevarer er
det vigtigt, at der bliver en fair fordeling mellem de berørte sektorer, at der tages hensyn
til konkurrenceevnen, og at råvaregrundlaget for vore fødevarevirksomheder sikres.
Landbrug & Fødevarer peger også på nødvendigheden af, at der afsættes flere midler til
forskning og udvikling i klimateknologier i landbruget.

Effektivisering af forsyningssektorerne

Landbrug & Fødevarer bakker fuldt ud op om regeringens strategi med at få effektiviseret
forsyningssektorerne og realiseret et effektiviseringspotentiale på et sted mellem 5 og 7
mia. kr. frem mod 2025.

Landbrug & fødevarers vigtigste politiske positioner på dette felt er:
• Effektiviseringspotentialet skal komme forbrugerne til gode
• Forsyningssikkerhed
• Der skal være langt større gennemsigtighed i forsyningssektorernes økonomi,
herunder tariffer
• Fokus på kerneydelsen og sammenhæng mellem pris og ydelse
• Øget konkurrence
• Overskud, der ikke skal anvendes til løbende vedligeholdelse og nødvendige
nyinvesteringer, skal tilbage til forbrugerne
• Vandtætte skodder mellem monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter
• Bedre regulering og skærpet tilsyn
• Professionalisering af bestyrelserne.

Landbrug & Fødevarer har tæt dialog med medlemmer om ovennævnte, ligesom vi
drøfter sagen med ministeriet, andre erhvervsorganisationer og brancheorganisationer for
de enkelte forsyningsområder.

Ekstern analyse af grundvandsindberetningen og oprettelse af følgegruppe

L&F har kritiseret Miljøstyrelsens indberetninger af grundvandsdata. Ved at fremlægge
eksempler på vurderinger af grundvandsforekomster, som tydeligt afslørede, at man ikke
vurderede tilstanden korrekt, og ved kritik af den manglende præcision, som MST
anvendte i deres kommunikation med Kommissionen. Det fik ministeren til at bestille en
ekstern analyse af hele grundvandsindberetningen – den såkaldte COWI-rapport:
”Ekstern analyse af overvågningen og indberetningen af nitratindholdet i grundvand i
Danmark”.
L&F mener, at rapporten på en række punkter, burde være gået mere i dybden. På L&F’s
foranledning har ministeren oprettet en følgegruppe, som L&F er med i og som skal sikre
de fornødne statistiske kompetencer og en gennemskuelighed i vejen fra data til
tilstandsvurdering. Formålet er at undgå unødig regulering i kommende vandområdeplan.

Ny vurderingslov

Bevarelse af stuehus- og bondegårdsreglen og lavere
beskatningsgrundlag for stuehuse

Landbrugsjord og stuehuse vurderes og beskattes lavere end de fleste øvrige
ejendomme i Danmark.
Da det stod klart, at det gamle ejendomsvurderingssystem ikke længere holdt, nedsatte
den daværende regering Engbergudvalget, der skulle komme med et forslag til et nyt
system. Engberg-udvalget og vismændene anbefalede at afskaffe landbrugets særregler.
Med den nye vurderingslov og boligbeskatningsaftalen fastholdes disse særregler.
Landbrug & Fødevarer har siden efteråret 2014 arbejdet intenst for at samle politisk
opbakning til ikke at forringe landbrugets vilkår.
Det politiske arbejde har resulteret i en bred politisk enighed (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF,
KF) om ikke at ændre beskatningen af landbrugsjord og stuehuse. Folketinget vedtog
den nye vurderingslov 6. juni 2017. De nye ejendomsvurderinger vil træde i kraft i 2020.
Landbrug & Fødevarer har beregnet, at effekten af bondegårdsreglen alene sparer
landmændene for ca. 1,6 mia. kr. årligt. Værdien for en gennemsnitligt heltidsbedrift ved
bevarelse af bondegårdsreglen er ca. 99.000 kr. årligt.
Udover bondegårdsreglens særregler for vurderingen af landbrugsjorden, så beskattes
landbrugsjord også lavere end anden jord. Ligesom stuehuse vurderes lavere end
fritliggende huse på landet. Også disse særregler er det lykkedes for Landbrug &
Fødevarer at bevare.
Vurderingen/beskatningsgrundlaget for stuehuse reduceres med yderligere 5 pct., da de
ikke kan omsættes frit.
Lavere beskatningsgrundlag betyder for et stuehus til 2,5 mio. kr. betyder lempelsen, at
beskatningsgrundlaget reduceres med 125.000 kr. For et stort stuehus til fx 8 mio. kr.
betyder lempelsen, at beskatningsgrundlaget reduceres med 400.000 kr.

Bredt politisk forlig om pesticidaftale

Landbrug & Fødevarer er overordnet tilfreds med den nye pesticidaftale for perioden
2017-2021 og ikke mindst tilfreds med, at det blev et bredt forlig. Det er vigtigt for
erhvervet, at Danmark har en dynamisk pesticidstrategi, hvor gamle
plantebeskyttelsesmidler kan erstattes af nye til gavn for erhvervet og miljøet. Aftalen
tager hensyn til erhvervets behov uden at give køb på miljøbeskyttelsen, grundvand,
sundhed og fødevarer.
Aftalen er god for danske landmænd, der har fået nogle klare rammevilkår at arbejde
indenfor. Landbrug & Fødevarer har længe kæmpet for at få adgang til flere midler, for at
landmændene kan bruge de rigtige midler, hvilket i sidste ende fører til et mindre forbrug.
Nu mangler vi at få afskaffe pesticidafgiften.

Kommuner vil indføre pesticidforbud

Aarhus Kommune vil påbyde nogle landmænd at dyrke jorden omkring Aarhus uden
pesticider.
Kommunen begrunder ønskerne om sprøjtefri dyrkning med, at der gennem tiden har
været mange boringer med fund af pesticider. Men det er helt overvejende fund af stoffer,
som nu er forbudt. Intet tyder på, at midler, som er godkendt i dag, vil give problemer for
vandforsyningerne, når de bruges korrekt.
Hvis landbruget skal reguleres, skal det ske på et fagligt korrekt grundlag. Ingen af de
målinger, der er foretaget i kommunen, beviser, at vandkvaliteten er truet.
Desværre er det ikke kun i Aarhus, vi ser denne type af tiltag. Landbrug & Fødevarer
holder et skarpt øje med alle kommuner, der overvejer at gå samme vej. Vi har sendt en
gedigen klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet i en lignende sag i Egedal Kommune,
og vi vil kæmpe benhårdt for at få stoppet denne usaglige tilgang til
drikkevandsbeskyttelse.

1-årig indfasning af ny mærkningsordning på pesticider

1-årig indfasning af CLP-forordningen (mærkning med nye faresignaler) på pesticider.
For landmanden betyder det, at der kommer en overgangsperiode fra 1. juli 2017 – 1. juli
2018, hvor de gamle dunke gerne må opbevares og bruges.
Alternativet havde været, at alle de pesticider landmanden havde på lager skulle
destrueres ellers ville han få en bøde ved kontrol fra Arbejdstilsynet.

Ny planlov med fokus på vækst og udvikling

En ny planlov trådte i kraft den 15. juni 2017, og vil give langt bedre muligheder for at
skabe vækst og udvikling, herunder med særlig fokus på landdistrikter og kystområder.
Landbrug & Fødevarer har længe arbejdet på, at der skulle udarbejdes en ny planlov, og
følgende positive elementer fra loven kan blandt andet fremhæves:

– Formålet med loven er ændret, så vækst fremgår som et primært formål
– Virksomheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger kan udvides med 500 m2
uden tilladelse
– Mulighed for at udbygge eksisterende boliger til 500 m2 uden tilladelse
– Kommunen kan tillade at eksisterende vognmandsvirksomhed udvides
– Mulighed for at fødevarevirksomheder kan etablere besøgsbutikker med lokale
råvarer
– Bedre mulighed for placering af stuehuse uden tilladelse
– Langt bedre beskyttelse af fødevarevirksomheder mod krav om lugtreduktion
som følge af nærliggende boliger

Anvendelsen af de nye muligheder vil blive fulgt tæt af Landbrug & Fødevarer.

Ny husdyrregulering

Landbrug & Fødevarer har i årevis arbejdet for en ny husdyrregulering, der giver
forenklinger, fleksibilitet og fair konkurrencevilkår for de danske husdyrproducenter. Det
er nu endelig lykkedes at få et bredt flertal bag en række gennemgribende ændringer i
husdyrreguleringen med den nye husdyrlov, som blandt andet medfører:

– Markerne ud af miljøgodkendelserne
– Staldanlægget reguleres på baggrund af udledningen, ikke antallet af dyr
– Færre skal have en miljøgodkendelse – og mere fleksibilitet til dem, der er
godkendte
– Mere direktivnær husdyrregulering

De nye regler forventes at medføre en hurtigere sagsbehandlingstid og mere fleksible
miljøgodkendelser, så der bliver kortere vej fra et ønske om at ændre eller udvide
produktion til handling.
Den nye husdyrlov blev vedtaget den 23. februar, og trådte i kraft den 1. august 2017
sammen med tilhørende bekendtgørelser.

L&F vinder årelang principsag mod kommune

Efter flere års kamp fik Landbrug & Fødevarer i maj 2017 medhold i en principiel sag,
hvor en kommune havde pålagt en landmand at vedligeholde et privat vandløb, der løber
i rør under offentlig vej.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjorde, at Middelfart Kommune havde pligten til at
vedligeholde et rørlagt vandløb under kommunens vej.

Flere kommuner har gennem tiden uretmæssigt pålagt landmændene den byrde, at
skulle vedligeholde kommunens vandløbsstrækning under den offentlige vej i strid
med vandløbslovens ordlyd.
Da sagen er principiel sag, er afgørelsen en kæmpe sejr. Med afgørelsen er der efter
en årelang retsvildfarelse kommet klarhed over reglerne i vandløbsloven.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve