Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  L&F: Ny handelsaftale mellem EU og Canada gavner dansk eksport

L&F: Ny handelsaftale mellem EU og Canada gavner dansk eksport

I dag træder frihandelsaftalen mellem EU og Canada i kraft. Frihandelsaftalen er vigtig for den danske fødevareklynge, som opnår markant bedre adgang til det canadiske marked.

Den frihandelsaftale, der i dag træder i kraft mellem EU og Canada, er af særlig stor betydning, fordi den bekræfter EU’s centrale position i international handel. Helt op mod 91,7 pct. af tolden på landbrugs- og fødevareområdet vil blive fjernet som del af frihandelsaftalen.

Aftalen er især positiv for mejerisektoren, fordi den toldfri kvote for ost til Canada bliver mere end fordoblet. Aftalen giver dermed god mulighed for, at danske virksomheder kan øge eksporten af både kvalitetsoste og industriost, der indgår som ingrediens i anden fødevareproduktion.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, siger:

– Der er tale om en vigtig aftale, som nu endelig kan træde i kraft. Den danske fødevareklynge er helt afhængig af velfungerende handelsaftaler og international samhandel. Det her er en aftale, som både vil være til gavn for den danske fødevareklynge og den canadiske.

Danmarks eksport af ost til Canada havde i 2016 en værdi af lige knap 90 millioner kroner.

Udover mejerisektoren vil frihandelsaftalen også få særlig betydning for eksporten af sammensatte fødevarer som fx kiks, brød, bagværk, kartoffelstivelse og ingredienser til brug i forarbejdning af fødevarer og foder. Aftalen vil være fuldt indfaset på landbrugs- og fødevareområdet over en fem til syvårig periode.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve