Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Kvælstofindsatsen i oplandet til Odense Fjord

Kvælstofindsatsen i oplandet til Odense Fjord

– Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats

De fynske landboorganisationer – Centrovice, Familielandbruget og Patriotisk Selskab – har bestilt og betalt en rapport, der skal belyse om den målrettede kvælstofindsats kan erstattes af en øget kollektiv indsats. Rapporten er udarbejdet af SEGES.

Rapporten kan downloades her.

Nedenstående følger indledningen til rapporten og sammendrag og konklusioner.

Indledning

Denne rapport er udarbejdet af SEGES for at belyse, om det i oplandet til Odense Fjord er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, der i stort omfang vil medføre virkemidler på dyrkningsfladen og give landmændene økonomiske tab år efter år, med en øget kollektiv indsats ved placering af omkostningseffektive frivillige virkemidler med særligt fokus på mini-vådområder.

Det har stor betydning for landmændenes produktionsvilkår, om kravet til reduktion af kvælstofudledningen til Odense Fjord, der fremgår af Vandområdeplanen, nås gennem en obligatorisk regulering med restriktioner på dyrkningsfladen, f.eks. reduceret kvælstoftilførsel og efterafgrøder, eller gennem en kollektiv indsats løftet af frivillige tiltag særligt i randen af dyrkningsfladen i form af minivådområder og andre drænvirkemidler, men også med vådområder og skovrejsning.

Rapporten skal danne grundlag for at kunne drøfte den fremtidige kvælstofindsats i oplandet til Odense Fjord med hensyn til valg og placering af virkemidler. Den krævede kvælstofindsats, jvf. Vandområdeplanen, er meget betydelig og vil være forbundet med store omkostninger og langsigtede investeringer, hvis målsætningerne skal nås. Et minivådområde skal virke og afskrives over mange år. Etablering af vådområder i ådale og skovrejsning er permanente løsninger. Derfor skal indsatsen og valget af virkemidler vurderes i et langt perspektiv. Det handler om, hvilke virkemidler, der kan give de ønskede effekter og er omkostningseffektive samt kan sikre landbruget så rentable produktionsvilkår som muligt.

Denne rapport beskæftiger sig med potentialet i forskellige kvælstofvirkemidler, herunder især minivådområder og andre drænvirkemidler. Rapporten forholder sig ikke nærmere til det faglige grundlag for den planlagte indsats for drikkevandsbeskyttelse i oplandet.

Det faglige grundlag for målsætningen for reduktion af kvælstofudledningen til Odense Fjord er behandlet kortfattet. Det kan stærkt anbefales, at der bliver foretaget en særskilt og nøjere analyse af det faglige grundlag for fastsættelsen af indsatskravene. Det er ikke mindst påkrævet i betragtning af, at fjordene på forskellig vis er underlagt flere fysiske forstyrrelser og forhold, som gør, at blandt andet opholdstid spiller en væsentlig rolle for næringsstoftilgængeligheden i fjorden.

Rapporten er udarbejdet for de tre fynske foreninger: Familielandbruget, Patriotisk Selskab samt Centrovice med bidrag fra kommuner og landbrugsrådgivere, der kender oplandet nøje. Beregningerne er grundlæggende baseret på den reviderede Vandområdeplan 2015-2021 (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) og virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014) samt resultater fra projekter, der er gennemført i oplandet. Derudover har SEGES foretaget egne beregninger og vurderinger, hvor det har været nødvendigt for at kunne udarbejde rapporten.

Analysearbejdet er baseret på litteratursøgninger, personlige henvendelser samt GIS-data. GIS-lagene er indhentet fra kortforsyningen, GEUS, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Erhvervsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Aarhus Universitet (DCE og DCA) samt Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Rapporten indeholder et samlet afsnit med sammendrag og konklusioner for Odense Fjord op-landet efterfulgt af en oplandsbeskrivelse og analyser af indsatsbehovet frem mod 2021.

Sammendrag og konklusioner

Ifølge Vandområdeplanen skal kvælstofudledningen til Odense Fjord reduceres med i alt 549,3 ton N. Heraf skal der være nået en reduktion på 345,8 ton N inden 2021. Det resterende reduktionskrav er udskudt til 3. vandplanperiode. Reduktionskravene svarer til, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning skal reduceres med 38 % inden 2021 og med hele 64 % i alt. Det er meget omfattende reduktionskrav, som får store konsekvenser for landbrugsproduktionen, hvis en stor del af indsatsen skal ske på dyrkningsfladen. Derfor er det relevant at se på mulighederne for helt eller delvis at erstatte restriktioner på dyrkningsfladen med kvælstofindsatser i randen af eller uden for dyrkningsfladen.

Målet for reduktion af udledningen af kvælstof til fjorden er fastsat delvist på baggrund af meta-analyser fra AU og formodentlig delvist på baggrund af modelberegninger fra DHI. Meta-analyserne er foretaget på baggrund af generelle sammenhænge uden brug af konkrete data for tilførsler af næringsstoffer og den responderende tilstand i fjorden. Med DHI´s model kommer man frem til, at der er behov for en reduktion i kvælstofudledningen på 23 %. Ud fra meta-analyserne kommer man frem til et reduktionskrav på 48 %. I Vandområdeplanen er reduktions-kravet sat til 38 %.

SEGES vurderer, at reduktionskravet er fastsat på et meget usikkert grundlag. SEGES anbefaler, at den opstillede model fra DHI anvendes til at fastsætte reduktionsbehovet, og at de simple meta-analyser ikke anvendes. SEGES anbefaler endvidere, at DHI modellen anvendes til at beregne betydningen af den tidsmæssige fordeling af virkemiddeleffekter på fjorden, så den viden kan anvendes til en tidslig optimering af kvælstofindsatsen. Det tidslige aspekt i kvælstofudledningen er foreløbig helt udeladt i Vandområdeplanen.

Oplandet til Odense Fjord er en del af hovedvandoplandet Odense Fjord og udgør et areal på 105.600 ha, hvoraf landbrugsarealet udgør ca. 63.960 ha (2012). Landbrugsarealet består for det meste af god og dyrkningssikker landbrugsjord. JB6 og JB4 er de dominerende jordtyper. Husdyrproduktionen er domineret af slagtesvin- og smågriseproduktion, men der er også kvægbesætninger i oplandet. I 2015 var den gennemsnitlige husdyrstæthed 0,8 DE pr. ha. Vinterhvede og vårbyg er de vigtigste afgrøder.

Odense Fjord er et fjordsystem på ca. 65 km2, som består af en relativt aflukket inderfjord med en udgravet kanal ind til Odense Havn og en uddybet sejlrende til yderfjorden. Den gennemsnitlige opholdstid for vandet i hele fjorden er 17 dage, mens det kun er 9 dage for inderfjorden. Den ydre del af Odense Fjord er kendetegnet ved, at der er lys til stede ved bunden. På trods af dette udbreder ålegræsset sig ikke som ventet. Der er behov for aktivt at reetablere ålegræsset. Det vil resultere i en positiv feedback på miljøtilstanden.

I den indre del af Odense Fjord kan finere partikler ikke undslippe det lave vand, hvorfor området er præget af dyndbund. Inderfjorden er fastlåst i en tilstand af uklart vand, som ikke vil ændre sig væsentligt med yderligere reduktioner i udledningen af kvælstof, da de organiske partikler i vandsøjlen kun nedbrydes langsomt over mange år. Den samlede økologiske tilstand for inderfjorden er fastsat som ringe, mens den for yderfjorden er fastsat som moderat i Vandområde-planen fra 2016.

Ifølge Vandområdeplanen er kvælstofudledningen til Odense Fjord i 2012 opgjort til 1.465,1 ton N.
Målestationer i vandløbene dækker 74 % af oplandet. Den målte kvælstofudledning i perioden 1990-2011 viser et samlet fald på 43 %. Kvælstofudledningen via dræn er dominerende i vinterhalvåret. Bidraget fra spildevand og grundvand er relativt langt større i sommerperioden, hvor drænafstrømningen er begrænset.

I forhold til fjorden, som har kort opholdstid for vandet, er det især kvælstofudledningen forår og sommer, som er interessant, fordi det er disse udledninger, der påvirker fjorden mest i den bio-aktive periode. Tiltag, der reducerer kvælstofudledningen efterår og vinter, har derfor kun begrænset effekt på fjorden. SEGES vurderer, at der bør foretages en nærmere analyse af, hvad kvælstofudledninger på forskellige tidspunkter af året betyder for fjordens miljøtilstand og i hvor høj grad interne processer i fjorden spiller en rolle. Det bør endvidere undersøges, hvor meget kvælstofudledningerne på forskellige tidspunkter af året kan påvirkes med forskellige virkemidler. SEGES vurderer umiddelbart, at minivådområder og andre drænvirkemidler har en fordelagtig tidsmæssig effektfordeling sammenlignet med de fleste virkemidler på dyrkningsfladen.

Den gennemsnitlige kvælstofudledning til fjorden fra arealer i omdrift er beregnet til 18,8 kg N pr. ha. Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse i Odense Fjord oplandet har GEUS beregnet til 64 %. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen på arealer i omdrift er ca. 52 kg N pr. ha. Oplandet har en lavere udvaskning fra rodzonen end landsgennemsnittet på 62 kg N pr. ha. Størrelsen af udvaskningen fra rodzonen er selvsagt afgørende for, hvor stor effekt, der kan forventes af virkemidler på dyrkningsfladen.

Ifølge Vandområdeplanen skal nye vådområder reducere kvælstofudledningen til fjorden med 95,3 ton N pr. år. Det kræver formentlig etablering af ca. 900 ha nye vådområder. Der er allerede etableret vådområder på godt 1.200 ha i Odense Fjord oplandet. Det er usikkert, om indsatsen med vådområder kan gennemføres. SEGES har estimeret, at de eksisterende og kommende vådområder renser drænvand fra et direkte opland på ca. 10.000 ha. Disse arealer kan ikke anvendes til minivådområder.

Ifølge Vandområdeplanen forventes en reduktion af kvælstofudledningen til fjorden på 60,4 ton pr. år gennem etablering af minivådområder som en del af den kollektive indsats. Til det formål er der behov for at etablere 98 ha minivådområder med åbne bassiner. Det kræver et samlet drænopland på ca. 9.800 ha.
Skovrejsning forventes at reducere udvaskningen fra rodzonen med ca. 42 kg N pr. ha. For at reducere udledningen med 9,5 ton N, skal der således etableres ca. 650 ha skov. Forsynings-virksomhederne har planer om at etablere 2.579 ha skov over de næste 20-25 år. Hvis denne indsats fordeles jævnt over 23 år, så svarer det til etablering af 573 ha skov inden 2021. Det vil give en kvælstofreduktion på knap 9 ton N. Arealer til kommende skovrejsning kan ikke anven-des til minivådområder eller andre drænvirkemidler.

Ifølge vandområdeplanen forventes den målrettede regulering på dyrkningsfladen at reducere kvælstofudledningen til Odense Fjord med 147,8 ton N pr. år i 2021. Det svarer til, at kvælstof-udvaskningen fra rodzonen i gennemsnit skal reduceres med 6,5 kg N pr. ha i forhold til det samlede landbrugsareal eller med 7,2 kg N pr. ha, der er i omdrift. En så stor kvælstofindsats vil både kræve flere efterafgrøder og en reduceret kvælstoftilførsel. Hvis målet alene skal opnås med efterafgrøder, så skal der etableres 16.500 ha ekstra efterafgrøder. Det vil kræve sædskifteændring på mindst 12.500 ha og medføre en samlet omkostning i størrelsesordenen 40-45 mio. kr. årligt. Målet kan i stedet nås gennem en reduktion af kvælstoftilførslen på ca. 21 %. Det vil medføre en ekstra omkostning i størrelsesordenen 56 mio. kr. årligt.

Potentialet for minivådområder afhænger især af størrelsen af det drænede areal i oplandet. SEGES har estimeret, at der er 34.200 ha i omdrift, der er drænet. Det svarer til 61 % af arealet. SEGES har endvidere foretaget en GIS-analyse, der udpeger de arealer, der forventes at udgøre potentielt egnede drænoplande for minivådområder (eller andre drænvirkemidler). Dette areal er estimeret til 23.000 ha.

SEGES har med udgangspunkt i et estimeret kvælstoftab via dræn til vandløbskant på 30 kg N pr. ha vurdereret, at 1 ha minivådområde kan reducere udledningen til fjorden med 615 kg N. Det er baseret på, at minivådområdet fjerner 25 % af det tilførte kvælstof.

SEGES vurderer, at det maksimalt er muligt at etablere minivådområder med åbne bassiner på. 50 % af det potentielle drænopland for minivådområder (23.000 ha). Det vil kræve minivådområder med et samlet vandspejl på 115 ha. Det kan reducere kvælstofudledningen til fjorden med ca. 71 ton N pr. år. Potentialet for kvælstoffjernelse med minivådområder med åbne bassiner er dermed ca. 10 ton N større end den planlagte kollektive indsats med minivådområder. Hvis må-let er helt at undgå den målrettede regulering, skal der planlægges efter at opnå en kvælstoffjernelse på mindst 208,2 ton med drænvirkemidler.

SEGES vurderer, at det bliver en stor udfordring at få etableret minivådområder i det omfang, der er planlagt under den kollektive indsats, og at minivådområder med åbne bassiner slet ikke eller kun i begrænset omfang kan erstatte den målrettede regulering på dyrkningsfladen. Det kan dog ændre sig, hvis der bliver foretaget en ny fastsættelse af reduktionskravene, der også inkluderer fosfor og den tidslige fordeling af virkemidlernes effekt på udledningerne til fjorden. Mini-vådområder reducerer fosforudledningen effektivt.

Det er imidlertid åbenlyst, at potentialet i minivådområder med åbne bassiner (25 % kvælstof-fjernelse) er utilstrækkeligt. Hvis drænvirkemidler skal løfte en større del af kvælstofindsatsen, så er der behov for en højere kvælstoffjernelse, og der er behov for en bredere pallette af dræn-virkemidler, så det bliver muligt at etablere drænvirkemidler på en større del af det drænede areal end det er muligt med minivådområder alene. Det er vigtigt, at myndighederne hurtigt godkender andre drænvirkemidler end minivådområder med åbne bassiner, herunder minivådområder med matrice, der fylder mindre og har en højere kvælstofeffekt. Der er behov for, at man på hver enkelt lokalitet kan vælge det bedst egnede drænvirkemiddel.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve