Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  HR-Nyt - december 2017
COLOURBOX2791879

HR-Nyt – december 2017

Julen nærmer sig, og det gamle år går på hæld. Derfor handler dette HR-Nyt om emner, der knytter sig til julen og årsafslutningen, men også om generelle og helt aktuelle emner.

Tidlig løn i december

På grund af julen skal vi være færdige med lønnen tidligere end normalt. Derfor vil vi meget gerne have lønnen indberettet den 11. december 2017.

Så store må julegaverne være

1.100 kr. reglen
En arbejdsgiver kan give en ansat samlede gaver for op til 1.100 kr. i 2017, uden den ansatte skal beskattes af gavernes værdi. Hvis man som medarbejder ikke har modtaget andre gaver i løbet af året, kan man altså modtage en julegave på op til 1.100 kr. uden beskatning. Overstiger værdien af gaverne 1.100 kr., skal den ansatte derimod beskattes af hele beløbet, og gaven skal fremgå af lønsedlen.

Der er også en 800 kr. regel
Hvis en julegave har en værdi på højst 800 kr., skal den ansatte ikke beskattes af julegavens værdi, selvom den ansatte har fået mere end 1.100 kr. i gave sammenlagt i løbet af året. Hvis den ansatte i årets løb eksempelvis har fået gaver for 500 kr., og der til jul modtages en gave til 800 kr. skal den ansatte kun beskattes af 500 kr., ikke af julegaven på 800 kr.
Gaver i form af kontanter og gavekort, der kan byttes til kontanter, skal altid beskattes.

Timer til skolebørn og løsarbejdere

Det er vigtigt, at skolebørn og løsarbejdere afleverer deres timer i tide i december, så disse kan blive afregnet og beskattet i indkomståret 2017. Det er udbetalingstidspunktet, der afgør beskatningstidspunktet. Lønnen skal således være til rådighed senest den 29. december 2017. Kommer man for sent, vil beløbet blive beskattet i 2018 og et eventuelt resterende frikortsbeløb i 2017 vil være spildt, da det ikke længere kan udnyttes.

Betingelser for fuld fradragsret for løn til dit barn

For at du som arbejdsgiver kan fratrække lønnen til dit barn eller nært beslægtede, kræver det at:

  • lønnen står i et rimeligt forhold til den ydede arbejdsindsats
  • barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse – vel at mærke barnets indkomstår, ikke forældrenes indkomstår

Det betyder, at en arbejdsgiver skal kunne dokumentere arten og omfanget af det arbejde, barnet eller andre nært beslægtede ansatte har udført. Er dokumentationen mangelfuld, er SKAT berettiget til at reducere fradraget, altså muligheden for at fratrække den fulde løn i regnskabet.

Ny persondataforordning

Den 25. maj 2018 træder den nye persondataforordning i kraft. Forordningen får betydning for alle, som har ansatte eller på anden måde beskæftiger sig med personoplysninger. Centrovice afholder møde om forordningen den 7. december 2017 kl. 19.00 til 21.00. Her kommer juridisk special konsulent Jesper Kjerulf Christensen fra Seges og fortæller, hvad ordningen betyder for dig, og hvad du kan gøre i din virksomhed for at overholde reglerne. Det koster 100 kr. pr. deltager ekskl. moms inkl. kaffe og kage i pausen. Ring på tlf. 7015 9900 eller tilmeld dig her.

HR og lønservice ønsker dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve