Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Har du afdriftsreducerende dyser klar til efterårets sprøjtninger?
201509161G8A3298

Har du afdriftsreducerende dyser klar til efterårets sprøjtninger?

Der er flere grunde til, at du nu skal have afdriftsreducerende dyser på din marksprøjte. Dels så er det nu et krav at anvende dyser med mindst 75 % afdriftsreduktion, når du sprøjter med Boxer, Fidox EC, Roxy EC, Adimax eller andre midler, der indeholder prosulfocarb. Og dels så kan du reducere afstandskravet itl vandmiljø og §3-områder, hvis du anvender afdriftsreducerende dyser.

Hos Centrovice anbefaler vi, at du køber dyser med 90 % afdriftsreduktion. Med disse dyser må du mindske afstanden til vandløb, søer og §3-områder til 2 m uafhængig af afstandskravet på etiketten, som det fremgår af nedenstående tabel. Samtidig overholder du de nye krav med hensyn til prosulfocarb.

Afstandskrav* uden driftsreduktion (m) >50 % Afdriftsreduktion >75 % Afdriftsreduktion >90% Afdriftsreduktion
5 5 2 2
10 5 5 2
20 10 5 2

* Som angivet på etiketten.

Dysevalg

Vores anbefaling til valg af dyser afhænger af, hvilken sprøjte du kører med. Luftassisterede sprøjter har særskilte krav afhængig af fabrikat.

De to vigtigste dysetyper på sprøjten

  1. Lavdrifts eller refleksdyse.
  2. 90 procent afdriftsreducerende dyse.

Ønskes kun en dyse til korn og raps, anbefales en 025 el. 030 kompakt luftinjektionsdyse, som er godkendt til 90 % reduktion.

Nedenunder ses et udpluk af de dyser som har 90 % afdriftsreduktion og som kan anbefales til sprøjtning med prosulfocarb i efteråret. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde den samlede liste af godkendte dyser i rapporten ’Brug af afdriftsreducerende udstyr’ i bilag 1. Du skal være opmærksom på, at der løbende godkendes nye dyser.

Bemærk at trykket skal være ret lavt for at opnå 90 % reduktion. Det lave tryk bør kun bruges i den zone på min 20 meter, hvor du skal bruge den afdriftsreducerende teknik. Hastigheden ved anvendelse af prosulfocarb skal herefter tilpasses 75 % reduktion, for at overholde det nye krav.

Dyser som er godkendt til 90 % afdriftsreduktion 1. august 2017

Afdriftsreduktion, procent Fabrikat Dyse/teknik ISO Min. tryk, bar Max. tryk, bar
90 Albuz CVI Twin 110-03 03 1,5 1,5
90 Hardi Minidrift DUO 110-03 03 1 1,5
90 Lechler IDKT 120-03 POM 03 1 1,5
90 TeeJet TTI 110 03 VP 03 1,5 1,5
90 John Deere PSULDQ2004A 04 2,5 2,5
90 Agrotop TurboDrop Hispeed 110-03 03 2 2
  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve