Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Gå efter den højeste nettopris ved salg af korn og raps.

Gå efter den højeste nettopris ved salg af korn og raps.

Der er store forskelle på afregningsbetingelserne imellem firmaerne. I vinterraps kan forskelle i standardbetingelserne på rent frø betyde 250 kr. pr. ha, og i foderhvede kan forskellen i standardbetingelser på urenheder betyde 350 kr. pr. ha. Det er således vigtigt at kende fradrag og omkostninger ved de enkelte firmaer for at opnå den højeste nettopris og dermed det bedste resultat på bundlinjen.

Så anbefalingen er:

  • Sæt dig godt ind i firmaernes standard-afregningsbetingelser (høstinformation)
  • Vær opmærksom på at alt i standard-afregningsbetingelserne kan forhandles
  • Tag kontakt til flere firmaer – også de mindre – og til naboen hvis han f.eks. mangler foderkorn
  • Aftal afregningsbetingelserne før høst/levering
  • Udtag parallel-prøver og lav reklamation, hvis analyseresultaterne ikke er som forventet

Vinterraps

I vinterraps skal du være særligt opmærksom på, om der afregnes på basis af 98 % eller 100 % rent frø. Og ”rent frø” er defineret som ”procent rapsfrø ud af alle oliefrø”. Herudover fradrages for urenheder.

Ved et udbytte på 4500 kg pr ha og en afregningspris på 2,60 kr. pr. kg kan det betyde en forskel på 250 kr. pr. ha svarende til 5,6 øre pr. kg.

Tabel 1: Eksempler på firmaer med henholdsvis basis 98 % og 100 % rent frø. Oplysninger stammer fra firmaernes høstinformation 2016.

Basis 98% rent frø Basis 100% rent frø
DLF
Overgård
ATR
Ewers
DLG
DA
Emmelev

 

Foderkorn

I foderkorn skal du være særligt opmærksom på, om der afregnes på basis af 2 % eller 0 % urenheder. Dette kan ved et udbytte på 85 hkg pr ha og en afregningspris på 110 kr. pr. hkg betyde en forskel på 350 kr pr hektar svarende til 4,10 kr. pr. hkg

Tabel 2: Eksempler på firmaer med henholdsvis basis 2 % og 0 % urenheder. Oplysninger stammer fra firmaernes høstinformation 2016.

Basis 2 % urenheder  Basis 0 % urenheder
Getreide
Overgård 
Ewers
DLG
DA
ATR
Lantmännen

 

I foderkorn skal du endvidere være opmærksom på, om du kan få tillæg ved høje proteinprocenter. Et tillæg på f.eks. 2 kr. betyder 170 kr. pr. hektar ved et udbytte på 85 hkg pr. ha.

Hver gang du hæver proteinprocenten med 1 % , er kornet ca 3,50 kr. mere værd pr hkg i sparet indkøb af soja. Så et proteintillæg vil altid være på sin plads. Vær opmærksom på, at nogle firmaer har et fradrag ved en lavere proteinprocent f.eks. fradrager DLG 1 kr. pr. hkg ved en proteinprocent under 10,0.

Generelt

Der er også penge at spare, hvis du kan forhandle dig frem til rabat på omkostninger til tørring, rensning, analyse, læsning og fragt. 25 % rabat på tørring, rensning og analyse kan snilt betyde 130 kr pr ha svarende til 3 øre pr kg raps og 1,5 kr pr hkg foderhvede. Måske du også kan lave en aftale om, at du må levere med en højere vandprocent end der står i standardbetingelserne.

Husk blot at ALT kan forhandles – og andre firmaer kan spørges – og at det er nu, du skal i gang med disse forhandlinger for at være klar til høst.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve