Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Der er frist for indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto den 15. maj 2017
COLOURBOX1181978_penge_mønter

Der er frist for indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto den 15. maj 2017

Vi er nu kommet et godt stykke ind i 2017, men det er faktisk stadig muligt at ”købe” sig til et solidt fradrag på selvangivelsen for 2016. Det kan ske ved at sætte penge ind på en etablerings- eller iværksætterkonto. Fristen for at indsætte penge med fradragsvirkning for 2016 udløber mandag den 15. maj 2017.
Reglerne om indskud på en etablerings- eller iværksætterkonto er tiltænkt personer, der planlægger at starte egen virksomhed. Ordningen kan dog også bruges af personer, som allerede har startet egen virksomhed. Der kan således opnås fradrag for indskud i det år, hvori virksomheden etableres samt i de efterfølgende 4 år. Ved indkomstopgørelsen for 2016 kan der således opnås fradrag for indskud, selvom virksomheden allerede er etableret. Etableringen skal blot være sket efter den 1. januar 2012.
Er der etableret selvstændig virksomhed i 2016, kan der faktisk, ud fra reglernes udformning, opnås fradrag helt uden indskydelse af penge på kontoen.
Forskellen på en etableringskonto og en iværksætterkonto er ikke stor. Iværksætterkontoen henvender sig primært til personer, der betaler topskat, mens etableringskontoen primært anvendes af personer, der ikke betaler topskat.

Fradrag uden indskud

Hvis man ønsker fradrag for opsparing på etableringskonto eller iværksætterkonto for indkomståret 2016, har man mulighed for at undgå indbetaling af indskuddet. Man skal bare have etableret sig inden den 15. maj 2017.
Det betyder, at hvis man med sikkerhed kan sige, at man vil starte virksomhed i begyndelsen af f.eks. 2017, vil man kunne opnå et skattemæssigt fradrag i 2016 for opsparing på etablerings- eller iværksætterkonto, uden at der skal ske indbetaling på en bankkonto.

Hvor meget kan der årligt indskydes?

Der skal altid indskydes mindst 5.000 kr., og der kan altid indskydes 60% af nettolønindtægten eller 250.000 kr. af nettolønindtægten. F.eks. hvis der er en nettolønindtægt på 500.000 kr., kan der indskydes 300.000 kr.

Kan det betale sig at indskyde?

Ja, hvis man etablerer senere eller køber virksomhed. Hvis man køber aktier, vil det i langt de fleste tilfælde kunne betale sig at have sparet op via etablerings- eller iværksætterkonto.
Fordelen vil være størst, hvis der sker fradrag, mens indkomsten er så høj, at der betales topskat, samtidigt med at indkomsten i en periode efter etablering ikke resulterer i topskat.
Kun hvis der ikke sker etablering, og kontiene senere efterbeskattes, vil det kunne være en væsentlig ulempe at have indskudt, idet skatten i de tilfælde kan blive meget stor.

Hvornår kan pengene hæves til etablering?

Kontoens midler kan hæves, når der er etableret virksomhed. Herved forstås, at indskyderen eller dennes ægtefælle har anskaffet aktiver for mindst 83.800 kr. og
Indskyderen eller dennes ægtefælle deltager i virksomheden med personlig arbejdsindsats i væsentligt omfang (mindst 50 timers arbejde pr. måned).

Hvad får jeg ud af det?

Den åbenbare fordel ved at bruge denne skattebegunstigede opsparingsform er, at man ved den samme påvirkning af ens privatforbrug kan opspare væsentligt mere, idet skatten finansierer en del af opsparingen afhængigt af om man sparer op på en etableringskonto eller en iværksætterkonto.
Går man rundt med en drøm om at etablere egen virksomhed, kan man derfor med fordel kontakte en økonomikonsulent, som kan bistå med de nødvendige beregninger.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve