Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Ekstra vigtigt at se din raps efter i år
rapeseed in the green field

Ekstra vigtigt at se din raps efter i år

Det er altid vigtigt at holde godt øje med vinterrapsen, fra den bliver sået. Men i år er det ekstra vigtigt, da vi efter en lovændring har mistet muligheden for at bejdse imod rapsjordlopper. Det betyder, at man skal være ekstra opmærksom på skadedyr i fremspiringsfasen, da det er i starten, at vi skal sætte ind imod dem. Det handler om at reagere hurtigt, helst samme dag, da det går stærkt på grund af den manglende bejdse, hvis marken angribes.

Vores erfaring er, at man hurtigt kan komme forsent igang med bekæmpelsen af skadedyrene i rapsmarken. Kommer man forsent igang i år, kan en “brandslukning” med et skadedyrsmiddel ikke afhjælpe problemet og konsekvensen er, at rapsmarken skal omsås. Rettidig omhu er altså ekstra vigtig i år.

Lad os fokusere på din vinterraps

Tilmelder du dig rapstjek efterår 2018 kommer én af vores planteavlskonsulenter 4 gange fra såning og frem til oktober. Besøgene lægges efter, hvornår vi forventer eventuelle problemer i afgrøden. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden afhænger af det aktuelle behov i vinterrapsen.

Eksempler på emner der vil blive afklaret ved besøgene:

  • Er der behov for bekæmpelse af snegle og rapsjordlopper?
  • Er der behov for bekæmpelse af spildkorn?
  • Er det nødvendigt at vækstregulere i efteråret?
  • Er der behov for svampebekæmpelse?
  • Hvilken ukrudtsstrategi er bedst, med kendskab til den aktuelle ukrudtsbestand?
  • Hvilken gødningsstrategi er optimal i efteråret ud fra såtidspunkt osv.?
  • Skal der følges op med Kerb til efteråret?

Efter hvert besøg sender vi dig en SMS eller mail med den strategi, vi anbefaler. Vurderer konsulenten, at der er behov, vil du også blive kontaktet pr. telefon.

Hvad koster rapstjek?

Pris for alle besøg er 500,- kr. pr. mark plus 100,- kr. pr. ha.
Der betales for mindst 10 ha.

Tilmelding

Tilmeld dig nu eller hurtigst muligt, så vi kan få planlagt dine besøg,
inden rapsen spirer frem. Tilmelding kan ske til din planteavlskonsulent eller hos:

Anders Sigersted, planteavlskonsulent, mobil 29 16 61 16 eller mail: aos@centrovice.dk
Lene Bjørnsbo, planteavlsassistent, tlf. 63407137 eller mail lbj@centrovice.dk

 

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve