Søg

Søg efter medarbejder:

SOS
Centrovice.dk  →  Landbrug  →  Nyheder  →  Åbent Landbrug 2017

Åbent Landbrug 2017

Værterne ved Åbent Landbrug yder en stor indsats på landbrugets vegne
Når Åbent Landbrug traditionen tro løber af stablen søndag den 17. september kl. 10-16, er der i år 5 fynske landbrug, der slår dørene op for besøgende. Det gælder tre kvægbedrifter i henholdsvis Gelsted (2 stk) og på Helnæs, en svinebedrift i Odense N og en minkfarm i Otterup. Alle steder lægger værterne et stort forarbejde op til arrangementet for at gøre klar til, at de mange besøgende får en god dag med positive oplevelser.

Hos Helle Deichmann og Søren Hvelplund på Mosegård i Gelsted kan de besøgende opleve 280 røde malkekøer og kalve. Der er mulighed for at se både gamle og nye stalde og dermed opleve udviklingen, og for de yngste er der pedaltraktorbane og hoppekøer. Søren driver også 110 ha jord med foder til dyrene.

200 m derfra byder Kirsten Olsen og Jesper Bang indenfor på Mosegaard med 230 malkekøer, samt 200 kvier og kalve alle af racen jersey. Jesper er 3. generation på bedriften og driver også 135 ha jord med majs og korn. På Mosegaard kan de mindste tage minitraktorkørekort, mens far og mor har mulighed for at købe kaffe og kage.

Ønsker man at opleve en svinebedrift, kan man besøge Christina og Per Brems Jensen på Bakkegården i det nordlige Odense. På Bakkegården har man 800 søer samt smågrise i forskellige størrelser. I alt 26.500 smågrise fødes hvert år. De sælges til eksport ved 30 kg. Per Brems Jensen har også 150 ha jord med majs, hvede og byg, som bruges til foder. På Bakkegården kan børnene blandt andet hoppe i halmborgen og prøve at kværne korn. Bliver man lækkersulten under besøget, er der mulighed for både at købe pølser, kaffe og kage.

Hele formålet med Åbent Landbrug er, at gæsterne ser, lugter, føler og smager og dermed på nært hold oplever, hvor fødevarerne kommer fra.

Når værterne vælger at lægge det store arbejde i dagen og byde ukendte mennesker indenfor, handler det dels om stolthed over bedriften, og samtidig er det en unik mulighed for at give besøgende indblik i hverdagen i det moderne landbrug, man som landmand både lever af og lever for.

Læs mere her

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve