Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Nyheder  →  Støtteordning sættes midlertidigt i bero

Støtteordning sættes midlertidigt i bero

Den 18. november 2016 udsendte Energistyrelsen en pressemeddelelse om, at visse støtteordninger inden for vedvarende energi ville blive midlertidigt sat i bero pr. 1. januar 2017. Det skyldes, at EU-Kommissionens godkendelse af bestemte støtteordninger for VE-teknologier udløber ved årsskiftet. Det omfatter bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller.

Den 30. november 2016 specificeres det i en ny pressemeddelelse fra Energistyrelsen, at det kun er overgangsordningen i § 7, stk. 5 i lov nr. 744 fra 2015, der sættes i bero.

Ovennævnte paragrafstykke handler om anlæg, hvor der ikke kræves tilsagn om støtte fra Energinet.dk før projektets start for at kunne kvalificere sig til støtte.

Hvilke projekter omfattes så af overgangsordningen?

Tilsagnskravet, der trådte i kraft den 1. juli 2015, blev indført på baggrund af bestemte EU-regler. Hertil indførtes der en overgangsordning, som skulle sikre, at projekter, der var startet inden den 1. juli 2015, ville fortsætte under den ’gamle’ ordning.

For at blive omfattet af overgangsordningen kræves det, at projektet som nævnt er startet inden den 1. juli 2015. Ligeledes må en eventuel manglende nettilslutning inden den 1. januar 2016 ikke være ejernes skyld.

Disse anlægstyper er omfattet af ordningen:

  • Solcelleanlæg under 500 kW
  • Husstandsvindmøller
  • Andre VE-teknologier under 500 kW, herunder små biogasanlæg og små biomasseanlæg op til og med 6 kW

Anlæg, der inden den 31. december 2016 har fået afgørelse om tilsagn eller afgørelse med henhold til, om manglende nettilslutning ikke skyldes anlægsejeren, vil ikke blive ramt af ovenstående suspension.

Vil du gerne vide mere om overgangsordningen og hvad suspensionen betyder for dig, er du velkommen til at kontakte energirådgiver Søren Warberg.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve