Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Nyheder  →  SKAT – det bør du huske inden jul
COLOURBOX12893518 (1)

SKAT – det bør du huske inden jul

Indbetaling af restskat

Der er flere gode grunde til at kontrollere, om den foreløbige skat, du har betalt for indkomståret 2017, stemmer – så godt det nu kan lade sig gøre, med de tal der findes på nuværende tidspunkt – inden regnskabet afsluttes.

Har du betalt for lidt skat i løbet af indkomståret 2017, sparer du både renter og procenttillæg ved at foretage en indbetaling af den forventede restskat inden den 31. december 2017.

Er det derimod sandsynligt, at den foreløbige skat, der er betalt i indkomståret 2017, væsentligt overstiger den endelige skat, er det muligt at anmode SKAT om tilbagebetaling af overskydende skat inden indkomstårets udløb den 31. december 2017. Du får ikke renter af den overskydende skat, der bliver udbetalt før tid, men til gengæld skal du ikke vente til efter årsopgørelsen med at få den overskydende skat udbetalt.

Justering af B-skatteraterne for 2018

Som erhvervsdrivende er det også vigtigt, at du tager et kig i krystalkuglen for at vurdere, hvordan det kommende indkomstår kommer til at se ud for din virksomhed. Der kan være behov for at regulere indkomsten, så du løbende betaler B-skatterater, der så vidt muligt passer med din endelige skat til næste år.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve