Søg

Søg efter medarbejder:

Centrovice.dk  →  Erhverv  →  Nyheder  →  Vil du have mere i energitilskud?
Danish Currency, Banknotes

Vil du have mere i energitilskud?

I 2012 indgik energiselskaberne og regeringen ’Energispareaftalen’. Aftalen har til formål at reducere danskernes samlede forbrug af energi ved hjælp af energirenoveringer og forpligter energiselskaberne til at levere et vist antal energibesparelser hvert år.

I praksis foregår det ved, at energiselskaberne køber de kWh, man som forbruger sparer ved at udskifte f.eks. fyret. Man sælger altså sin energibesparelse til energiselskaberne og får på den måde et tilskud til at gennemføre energirenoveringen.

Selskaber reducerer tilskuddet

Imidlertid hersker der i øjeblikket stor forvirring omkring tilskuddene til energibesparelser. Der skulle være kommet en ny ramme for ’Energispareaftalen’ den 1. januar 2016, men den lader stadig vente på sig. Forventningen er, at ordningen bevares, men det er uvist, om formen forbliver som hidtil. Og det skaber usikkerhed.

Konsekvensen er, at flere af Dansk Energis medlemmer har skruet ned for den pris, de vil betale for energibesparelsen, dvs. de har skruet ned for tilskuddet. Nogle har endda helt lukket for køb af besparelser.

Der er stadig gode muligheder

På trods af usikkerheden på markedet, har Centrovice stadig den samme gode aftale med elselskaberne. Derfor anbefaler vi, at du får lavet en ny vurdering af din potentielle energibesparelse, inden du f.eks. udskifter oliekedlen eller fyret, efterisolerer ydervæggen eller konverterer til fjernevarme. Det kan nemlig betyde flere tilskudskroner til dig.

Skal vi beregne din energibesparelse?

Har du spørgsmål, eller vil du have lavet en ny beregning af din energibesparelse, er du velkommen til at kontakte energirådgiver Søren Warberg.

  • Nyhedsbreve

    Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt.

    Enkelt at tilmelde og afmelde.

    Læs mere her

Nyhedsbreve fra Centrovice

Vi udgiver flere nyhedsbreve med forskelligt indhold. Få nyhederne serveret nemt og bekvemt. Enkelt at tilmelde og afmelde.

Gå til nyhedsbreve